Rejsedagbog

Kongelig tur langs Strandvejen

Vandretur 1840-1857

Vi tager dig med på en kongelig vandretur 1840-1857 langs strandvejen, som rigt illustrer ruten.

 

I ualmindelige tider har en Tur til Dyrehaven været ligesom en nødvendighed for Kjøbenhavnerne. 


Vi kommer først forbi bomhuset ved strandvejen.

Idet mindste engang om året måtte enhver til Kirsten Pils Kilde, og havde end mange nærmere og mere moderne Forlystelsesetablissementers oprettelse noget fortrængt den tidligere interesse, så ser man dog endnu, navnlig i "Dyrehavstiden", Folk i Tusindvis, Unge og Gamle, Formuende og Sådanne, der kun ved Assistents husets Lån have erholdt "Dyrehavspenge", strømme ud, - en Udflugt, hvortil fremmede, formedelst den overordentlig dejlige Egn, gerne medtages, og ved hvilken vi derfor lidt nærmere ville dvæle. –


Dyrehavstid

Bemeldte Dyrehavstid er oprindelig ansat fra St. Hansdag til Maria Besøgelsesdag (2. Juli), men udstrækkes ved "Tillæg" langt ud over dette Tidsrum, og ser man da i disse glade dage - såfremt man ellers ikke tager til Skoven med Damp - Strandvejen fuld af alskens Equipager, af statslige Ryttere og pyntede fodgængere med og uden op-pakning, givende uudtømmeligt stof til skildringer og Skizzer af folkelivet. Især spiller de såkaldte "Kaper" eller "Kildevogne", også kaldet "Kaffemøller", en vigtig rolle. Disse vogne findes, når de ikke er i aktivitet, ved Østerport, Østerfælled og andre dem anviste holdepladser, udenfor portene, og tilhøre i reglen Bønder og Landbrugere fra omegnen, der fra 1 Juni til 31 Juli have tilladelse til at befordre folk til og fra Skoven, uden at komme i konflikt med Vognmandslauget.


Vi ville til fods følge den på tørre dage vel vandede Strandvej, med Sundet og Skånes Kyst på højre hånd, og smukke Villaer, venlige Landsteder på venstre; og vi ville i stedet for alle udbrud af henrykkelse, hvortil de henrivende omgivelser og havets evigt vekslende karakter så let frister, nøjes med ligefremt at opregne det væsentligste af hvad vi så.

Fra Fælleden til Charlottenlund

Vi havde passeret Fælleden, var kommet forbi Ny Kalkbrænderi og Lille Vibens hus, Christians-minde, Kildevælde, Svane Møllen, Vangehuset, Tuborg'erne, Gammel Vartou og nået "Slukefter".  

Denne Kro var i fordums dage bekendt - for ikke at sige berømt - for sit "Krus gammelt Øl med en Pind i", en drik, der i vore bajerske tider er en Anachronisme.


Efter en let Forfriskning går vi videre, passere Hellerup, Onsgaard, Tafelbay, Marienlyst, Bon Esperance, Constantia og komme nu, efter en kort Mils vandring, til den yndige lille Skov med bomhuset. Charlottenlund, således kaldet efter Prinsesse Charlotte Amalia, men tidligere benævnt "Gyldenlund", der har et Lyst slot, som byggedes under Chr. VI. 1733 og almindeligst beboes om sommeren, af Landgreven af Hessen. Her er smukke Alleer og spadseregange, Tovgynger, Kornblomstkrandse, Mælkevand, alskens Vocal og Instrumentalmusik, samt en lille Lejr af Beværtningstelte.


Charlottenlund til Skovshoved

Søgt er især Forfriskningsstedet "Over Stalden". Besøgene i denne Skov er fornemmelig stærkest om Aftenen.

 

Efter en lille tur i den just ikke vidtløftige Skov, kunde vi vel begive os tværs igennem samme, for da ad Dyrehavsvejen, der omtrent er en Fjerdingvei lang, forbi Ordrups, forskellige vakre Træ partier, frugtbare Marker, Mosedale o. s. v., at nå til Dyrehaven. Men vi foretrække, atter at begive os ud på Strandvejen, og følgende denne komme vi til det romantisk beliggende Fiskerleje Skovshoved - en lille Guldgrube for vore Marine, Genre og landskabsmalere.

Skovshoved til Hvidøre Kongsgård

Derefter til Hvidøre Kongsgård, nu et Bageri, men engang et kongeligt Slot, hvor "Fru Sigbrit og hendes dejlige Datter Dyveke" boede, og hvor Chr. II.s Dronning Elisabeth steg i Land. Trods al den forandring, stedet har været underkastet, findes endnu enkelte spor af fordums glans og forgyldning.


På banken, der hæver sig over Hvidøre Stranden, stedtes engang i Oldtiden en Høvding til Hvile, og en Kæmpehøj kastedes over hans jordiske Levninger og det Gravgods, som han fik tage med sig over i Evigheden. Et skønnere hvilested kunde ingen have valgt sig. Herfra var vid udsigt over det blånende Sund mod Skånes Kyst, mod Hvens lergule Brinker og mod Saltholms og Amagers græsgrønne flader, medens Sjællands Kystskove dannede baggrunden. Her kunde den gamle Kæmpe ligge og lytte til Vestenvindens Susen i Træernes Kroner og til Bølgernes klukken mod den hvide Strand; her kunde han følge de skiftende Slægters Færd, når vejrbidte mænd i Våren stævnede ud på Vikingetogt og Købmandsfart, og når deres Skibe om Høsten vendte hjem, ladede med bytte og kram fra fjerne Lande. I den lille Vig Nord for Pynten var landingsplads med smult Vande. Den har sikkert i Århundreder været søgt af Fiskere og Skippere, men først sent falder Historiens Strejflys over Stedet.

Kongsgård til Hvidøre Emilie Kilden Bellevue

Af de flere smagfulde Landsteder nævner vi kun Christiansholm, Bellavista og især "Sølyst", der her været i forskellige misundte ejeres hænder og fortiden ejes af en anset Handelschef.

Den yndige Hvidøre opført ved Emilies kilde fængsler også vor opmærksomhed

Vi er nu ankomne til Bellevue og Klampenborg.


Gamle Klampenborg Søbad

Gamle Klampenborg.  Inspectionscomptoirerne.  Oeconomibygningen.  Stalden. Cigarbutiker.  Functionærboligen. og  Cottager (tre Etagers Bygninger, indrettede til at udlejes, dels til Familier, dels til enkelte Personer). Spisesalon og Billard do. Koncertsalon. Kurhuset.  Vadskerhus. Kildehuse.  Apartements.  Terrasser.  Flagstangen. Trappe til Terrasserne. - Hovedport og Låge til Tårbek, Låge og  Port til Skoven.Trykte Plan giver en tilstrækkelig oversigt over denne i året 1844, af et Aktieselskab med Dr. Hjaltelin til Entreprenør oprettede Vandkur-, Brønd og Søbade Anstalt, hvis virksomhed begyndte det påfølgende år.


 Christian VIII. afstod nemlig til dette Anlæg en strækning på 23 Tdr. land af Jægersborg Dyrehave. Da dette terræn ikke støder umiddelbart til Stranden, købtes et Lyststed ("Christiansro"), beliggende i Fiskerbyen Tårbæk, med Frugt- og Blomster-have på 2 Tdr. land, samt "Skrænten", en Strækning nord for Tårbæk, til anlæg af Søbade, hint for Damer og denne for Herrer. (dog er "Skrænten" senere bleven frasolgt og Søbadene flyttede til Tårbæk.) Badesæsonen regnes fra 15. Maj til 15. Sept. - Cottagerne, der udlejes med eller uden Møbler og opvartning, have tilsammen c. 70 værelser at byde over.

Strandpavillion Klampenborg

Koncertpavillonen danner en kvadrat af 30 Alens Diameter, med to lignende Pavilloner, hvoraf den ene er indrettet for den kgl. Familie, den anden til læsekabinet. Disse, såvel som de øvrige bygninger, har et fordrings-løst, noget originalt, men til de landlige omgivelser svarende ydre. Den store Sals Indre er ikke uden smag og i alt fald hensigtsmæssig til Koncerter og Baller.


Om de øvrige bekvemmeligheder og behageligheder, skulle vi her så meget mindre udtale os, som anstaltens nærværende Inspecteur temmelig detailleret og med en kendelig sandheds kærlighed har beskrevet Badestedet, dets Indretninger, Omgivelser o. s. v. må vi fremhæve, at terrænet er ret heldigt benyttet, yndige græsplæner er omgivet af smukke trægrupper som levninger af den ryddede Skov, eller af plantede Buske: Acacie, Guldregn, Syren, Tjørn etc.; Vedbend, vilde Roser, vilde Ranker og andre Slyngplanter sno sig frodigt op ad bygningernes vægge, og blomsterbede er indskårne i plænerne.


Udsigten over Sundet

Udsigten er naturligvis over al beskrivelse henrivende: Over Sundet øjner man Landskrone i Sverige med sine to Kirketårne, lidt mod Nord Tycho Brahes Ø Hven, hvis Kirke, Møller og Fiskerhytter kunne ses med blotte øjne, og længer endnu mod Nord skuer, men i tåget Fjerne, det vældige Kronborg Slots Tårne.


Det må vistnok beklages, at et så særdeles smukt, af den yppigste og mest romantiske Natur højt begunstigede Anlæg, og - som vi antage - bydende et i henseende til Sundhed for Sjæl, Legeme og Sind lige velgørende opholdssted, ikke som Entreprise kan komme ud over krisen, eller må i det mindste nogen af den anseelse, som fremmede Badesteder - fortjent eller ufortjent - nyder. Vi vover ikke at afgøre, hvorvidt bemeldte Dr. Hjaltelins Forkjærlighed for den Priessnitz'ske Badekur, eller ved som Hydropath fornemmelig, måske udelukkende at anvende Vand som Lægemiddel, har bidraget noget til, at Badeanstalten ikke har haft hint ydre held. Så meget er kun vist, at Actionairerne har for øjeblikket ikke stort andet udbytte end at blive spottede; Actierne, oprindelig til 50 Rd. St., er solgt til en Gennemsnitspris af c. - 7 Rd.!

Klampenborg til Jægersborg Dyrehave

Vi vil nu begive os ind i den berømte og populære Jægersborg Dyrehave, Sletten "Dyrehaven" kaldet. Her træder vi overalt på klassisk grund; dog giver vi os ikke tid til arkæologiske undersøgelser, thi Kilden - den gamle og evigunge "Kirsten Pils Kilde" vinker os. Den har måske været kendt og søgt af vore "bolde Fædre", de gamle hedninger, for over et årtusinde siden, været viet Freia eller Frigga, det er noget, hvorom der kan disputeres; men egentlig opdaget er den først i året 1583, altså under Fr. II. nogle få år efter Chr. IV.s fødsel.

Herom vidner den ved Kildens Fattigblok anbragte Indskrift, så lydende:


"Det Kildevæld, som her sit udløb haver taget; er af Kirstine Pil først fundet og opdaget (år.1583)
Men nu til manges lyst og nytte sat i stand Ved Grev af Reventlow som Stiftsbefalingsmand (år.1750)."


Til Kilden føres man ad adskillige Stentrapper med flere afsats, og efter at have smagt et glas af det meget kølige vand begiver vi os op igen, hvor da en tavle ved en Bøsse falder os i Øjnene. På hin står et Vers, der meget smukt og trohjertet begynder således: "Enhver, som sund og glad til denne kilde træder, Forglemme ej en Skjærv til dem, som fattes Glæder! etc." Som alle nogenlunde ansete Kilder, besøges også denne mest St. Hansaften. Dog gælder Valfarten hertil mere en munter sammenkomst, en lille svingom og en dito Svir i det grønne, end just den lægedomskraft, som Overtroen tillægger vandet netop nævnte Aften.


Bakken

Men nu er vi på "Bakken". Dette er brændpunktet for mængden, om end ingenlunde Dyrehavens sande Glanspunkt, når man har sans for Naturskønhed eller sværmer for "Skoveensomhed". Dog – lige meget ! vi kaster os i hvirvlen; thi at have været i Dyrehaven og ikke besøgt "Bakken", er at have været i Rom uden at se Paven.


Her er i "Dyrehavstiden" alt hvad alle sanser kunne forlange.

Et broget kaos for øren og øje: Telte og Boder, Liremænd og alskens Virtuoser, Gynger efter de forskellige systemer, og karrouselbanen efter det eneste rigtige: evig rundt, uden begyndelse og ende; Kunstberidere og Menagerier, Lykkestjerner og Panoramer, Voxfigurer og Vaffelbagere, offentlige Marionettheatre, hvor entreen betales efter behag og dito Blaarædere - -


Kort sagt: Skrig, Larm, Trompetstød og Udråben, hvormed man synes at ville overdøve hverandre i den Kunst at gøre Mirakler og Spektakler, imod at erlægge en kendelse til Gjentofte Hospital for tilladelsen. At maleriske grupper af bønderpiger med Gyldenstykkes Huer og flagrende Bånd, lige som de intet sted manglede vævre Amagerskønheder i deres ejendommelige Dragt, for ikke at tale om enkelte Dallkullar og andre vore svenske Naboersker, oplive de mørkere, mere prosaiske rækker af pyntede Hovedstadsborgere med Koner og Børn, - bør vi ikke forglemme at fremhæve i denne Skizze af det gemytlige Folkeliv, i hvilket selv ikke Danmarks Konger have undladt årlig at blande sig.


Erimitagen

Men fjerner man sig fra tumlen, søger man idyllisk ro dybere inde i den herlige Skov, da vil jo afstanden formilde det bedøvende i hint musikalske Quodlibet. Man skimter hist og her de hvide Telte imellem de ærværdige Bøgestammer, man ser den lysegrå eller blålige Røg stige på den dunkelgrønne baggrund, og nyder med kække drag en krydret duft af Qvas og Qviste, blandet med et Aroma af kaffe, - da kan man vågen drømme sig hensat i en bøhmisk Skov med en Zigeunerleir i nærheden! I hjertet af Skoven - denne er for resten over 1 Mil lang og hen ved 1 Mil bred, og foruden ad adskillige "Låger" føres man dertil igennem Røde Port og Kongens Port, ligesom der ved udkanterne findes de af borgerlige Familier så gerne søgte "Skovløberhuse", - ligger Eremitagen, et af Chr. VI. 1736 opført Jagtslot.


Det er bygget i en snirklet Stil og prydet med diverse Jagtemblemer. Da man har valgt det højeste punkt på en stor Slette, så haves fra Slottets Vinduer og Altaner en vid Udsigt. Fordum opløftedes her, ved en machanisk Indretning, på et givent signal igennem gulvet i spisesalen et fuldt Taffel med alt tilbehør, - nu er trylleriet forsvundet, og "hvad man får, må kontant man betale." Sletten er undertiden benyttet til større Folkeforsamlinger, såsom Grundlovsfest, Militairrevuer o.desl.

Ulvedalen og det hule træ

Østlig for Eremitagen er Kæmperingen, et gammelt Thingsted, lige hist og her andre Oldtidsminder. - Nærved "Ulvedalen" syd for Eremitagen findes de berømte Ege, hvis døbeseddel tyder på mindst 1000 år, i hvis Bark altså Thyre Dannebod ret vel kan have skåret sin Gorms Navn, dersom man ellers dengang tolkede sin Elskov på denne pastoralske Maneer.


 I Skovfogdens have findes det mærkværdige Træ, der anslås til en Alder af c. 2000 år, er 5 à 6 Al. i Diameter og 16 Al. i Omfang. Den hule Stamme, for hvilken er anbragt en dør, benyttes til gemme for Brændsel og skal kunne rumme adskillige Læs Tørv. –


Bakken til Ermelunden

Lyngby Å gennemskærer Dyrehaven i Breden, og løbende fra Furresøen til Stranden driver den otte forskellige Møller og Fabriker. Som sådanne nævner vi indenfor Dyrehaven: Raadvaddam eller Fileværket, Isen-kræmmernes Birmingham, Stampen, og yderligst Strandmøllen, en Papirfabrik. Udenfor Dyrehaven er der, Nymølle, Ørholm og Brede med deres skønne Omgivelser.


Vi skulle endnu have talt om Fortunen, Ermelunds Krat. Ermelundshuset blev gennem 1700-tallet bolig for kongelige jagtsvende, i 1762 bevilling til at holde traktørsted. Omkring 1790 erstattet af en ny bygning, som de næste 30 år var et yndet udflugtsmål for guldalderens kunstnere. Senere indrettet til privat beboelse.


Jægersborg Husarskole

Den lille smukke By Jægersborg (i de senere år med en Husarskole)

Jægersborg Slot

For ikke at tale om det utrolig smukke Jægersborg Slot, som det så ud i 1747.

Jægersborg til Sorgenfri

Fuglesangsvejen, Kongekilden, Ordrup med Ordrups Krat, "Skodsborg", hvor den nu regerende Konge gerne tilbringer nogen tid af Sommeren (nordlig for Tårbæk), "Frydenlund", "Enerum" med en smuk lille Skov, "Rungsted" med "Fuglehaven" og "Evalds Høj", hvor en Fiskemester har sat en Mindesten over Digteren Johannes Ewald, "Mathildevejen", der fører til Hirschholm og skal være anlagt og ofte vandret af Caroline Mathilde; - ved alle disse nævnte og endnu flere unævnte mindeværdige steder i denne fortryllende omegn, var der meget og mangt at bemærke; men vi må resignere, tillukke vore historiske Kilder og erindre, at der nærved Strandmøllen findes et gammelt sted, hvis navn er "Springforbi", og dette maner os om, at vi må indskrænke os til en tør summarisk opremsning, for endnu at besøge "Sorgenfri."


Jægersborg til Lyngby

Dette Christian VIII.s mest afholdte sommersted danner det tredje blad i Kjøbenhavnernes skovkløver. Skovegnen ved Lyngby Å, der her udvider sig til Sø, er overordentlig dejlig. Slottet selv er i begyndelsen af det attende århundrede opført af Grev Carl Ahlefeldt og beboedes af Fr. V. som Kronprins. Fyrstinde Sophia Carolina af Ostfriesland har ladet det ombygge og pryde med et Spir. Haven er smagfuldt anlagt med Terrasser til den forbi løbende Å. Det er nu, som Statsejendom, sommeropholdssted for Enkedronning Caroline Amalia.

Lidt syd for Sorgenfri er Landsbyen Lyngby, der, i lighed med alle Flækker i nærheden af Slotte, efterhånden har erhvervet sig en købstadagtig karakter.


Lyngby til Frederiksdal og Farum

Dens mange smukke Steder gør den til Aldersasyl for pensionerede Embedsmænd og andre Folk, som ville og kunne søge Otium. Ikke langt herfra, har man det lille Paradis Frederiksdal med sine yndige Skovpartier, sine smilende Indsøer og - ifald vi tør dale fra henrykkelse til materielle genstande - sine velbekendte fede "Frederiksdals Ål". Her udfolder nu Furresøen også al sin digteriske og virkelige skønhed med de omkringliggende steder, hvert med sine ejendommelige fortrin, ligesom Frederiksdal ligger mod sydøst af Furresøen, har man Farum ved en lille Sø af samme navn i Vest.

Hjortholm (nu Frederiksdal Slot)

Også her ser man den historisk mærkelige Ruin af det stærkt befæstede Slot "Hjortholm", bekendt i "Grevens Fejde". (nu Frederiksdal Slot) Frederiksdal Slot er vokset frem af det middelalderlige Hjortholm, Roskildebispens borg ved Furesøen. Da borgen blev ødelagt under Grevens fejde, levede navnet videre i Hjortholms Mølle, som Frederik den Tredje i 1668 opkaldte efter sig selv og begyndte at omdanne til et lystslot. Men det blev den senere konge, Christian den Sjette, der i 1739 skænkede Frederiksdal til den første grev Schulin og dermed gav anledning til, at Frederiksdal Slot blev bygget i 1744-45. Siden da har familien Schulin boet på slottet, der fik sit nuværende udseende i 1752-53. Det er i rokokostil og har en meget smuk beliggenhed mod syd, hvor haven skråner ned til Mølleåen.


Søllerød Dronninggård

I Nordøst er "Søllerød" ved Landsbyen af dette navn, og den herlige Ejendom Dronninggård, der ligger højst behageligt ved en indløbende Arm af Furresøen, omgivet med Skove og kaldet således efter Dronning Sophia Amalia, som engang ejede Gården og lod der anlægge et Hollænderi. Den har også tilhørt den nylig afdøde rige Hamborger Jenisch.


Søllerød til Bernstorffs Slot

Noget fra Sorgenfri, nærmere Dyrehaven, Jægersborg og Charlottenlund, ligger Slottet "Bernstorff" med Bernstorffs skov. Gården er - under den tidligere nævnte Monsr. Jardins Direction - bygget af Geheimeraad Baron Bernstorff 1762, og beboes, efter mange omvekslinger af Ejere, til dels "Pengemænd", fortiden af Prins Christian til Danmark.


 

Ved femvejen tilbage til hovedstaden

Endnu skulle vi kun nævne, at på den egentlige landevej, før end man fra Hovedstaden regnet kommer til 1 Milepælen, der står udenfor Gjentofte Sø og den venlige Landsby Gjentofte, knejser en anden, en historisk Milepæl - Bernstorffs Støtte. Enhver Bonde kan mere veltalende end vi formå at forklare den fremmede Obeliskens betydning thi, som H. C. Ørsted så smukt har sagt i sit Digt om Greverne Hartwig og Andreas Bernstorff:


Den Stand, som stolte Fogder kued, Er modnet frem til mandig Daad; Den Træl, man før med Svøben trued, Han sidder nu i Folkets Raad."  
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE