Formand C. Steimetz tiltræder 1923

Stemningsbilledet 1920 Ordrupvej- Hyldegårdsvej

Kirkevej 1924-1934


KIRKEVEJ 1924 -1934

ved Formand C. Steimetz


Der er nu gået næsten 40 år siden huset blev opført, og tidens udvikling har præget både beboerne og Ordrup by.

I denne periode flytter der flere nye beboere ind i huset, som kommer til at præge strukturen i dagligdagen, og bliver næste generation som bor i huset over 50 år.  Som noget helt ekstra ordinært, kommer der barnelatter og narrestreger til huset.

Nye beobere


Nye beboere

Fru Anna Petersen (født Købler) fik tildelt lejligheden Kirkevej 2.1.tv, med indflytning i April 1922. Hun var på tidspunktet 68 år gammel – og var flyttet til Ordrup omkring 1882. Hun døde i 1928/29, og hendes datter Ellen Petersen, gift Andersen overtog lejligheden. Ellen og Johannes Andersen var det første ægtepar der flyttede ind, som havde børn. Tvillingerne Erik og Grethe var 6 år på tidspunktet, og begge børn boede på Kirkevej til de blev gift i 1945 (23 år gamle). Tænk engang 2 voksne og 2 børn i en lejlighed på 27 m2, ja dengang kunne man indordne sig !!!

Ellen Andersen døde i 1968, og Johannes Andersen i 1978. De boede begge i Huset i alle år, det vil sige 50 år på 27 m2.

1929, flytter Sadelmager Eriksen og hustru ind i ejendommen på Kirkevej 2. 1. th. Eriksen bliver en af de fremtrædende personer i mange år. Sadelmager Eriksen boede også i huset til sin død i 1974

1931 en ledig lejlighed og unge nygifte Hjalmar Houborg og dennes hustru fik den ledige lejlighed til en årlig leje på kr. 250,00. Det er første gang det nævnes i protokol at lejligheden istandsættes inden indflytning

Resume af protokol

Protokollen for perioden er referater omkring regnskab og valg af bestyrelser. Det er tydeligt at se, at der er meget stor forskel på hvem der har indskrevet i protokollen, nogle skriver meget udførligt, andre meget lidt. De væsentlige forbedringer er vandrør der ændres til at være inde i huset, tidligere blev rør ført uden på husene, samt indlæggelse af 4 stk. wc i kælderen.
  

Den nye bestyrelse blev:

Formand C. Steinmetz, Næstformand P. Hansen og medstyrer J.Chr. Ottosen, kasserer Enkefru Ottosen. Som suppleant Hr. O. Andersen  og frk. Helbøg, som revisor Hr. Sivertsen.


Bestyrelsen overtager aktiver den 31.december 1924 på kr. 20.759,77 Der er begyndende inflation i Danmark, lejen er nu på kr. 250,00 helårligt i det herrens år 1927.  
Livet går sin gang, selv om mellemkrigsårene var præget af økonomisk krise, arbejdsløshed og sociale problemer, var det samtidig en periode, hvor materiel vækst og øget fritid var med til skabe nye livsformer. Skabelsen af den nye frie tid var da også fra starten forbundet med store forventninger om vejen til et bedre og mere oplyst samfund. I 1924 oprettedes både Arbejdernes Oplysningsforbund og Udvalget for Fritidssyssel, senere Fællesrådet for Folkeopdragelse og Dansk Folkeoplysnings Samråd. Det frie folkeoplysende arbejde blev set som alternativ til ”Forlystelsesindustriens Mode-Manier” og mod slutningen af perioden til diktaturstaternes organisering af ”det totalitære Menneske fra Morgen til Aften”  I 1933 kommer den store socialreform i Danmark
år 1930 var der 40 medlemmer og 5 børn tilmeldt i foreningen.


Indlagt toiletter træk og slip

År 1931 bliver der udarbejdet tegninger til installation af wc i ejendommens kælder. En sådan foranstaltning skulle godkendes af sundhedskommissionen og der skulle ændres på kloakforholdene. 


I september 1931 forelå tilbud på indlæggelse af wc i kælderen.

Samlet pris                                    kr.  5.975,00          

 

Der optages et kreditforeningslån på kr. 8.000,00. Køkkener hvidtes og males i samme omgang for kr. 23,00 pr. lejemål.

Den store socialreform 1933

DEN STORE SOCOALREFORM       

 

1933 Staunings socialdemokratisk-radikale regering indgår Kanslergadeforliget med venstre. Forliget indeholdt blandt andet en devaluering og forbud mod lock-out. Den store socialreform ændrer Danmark. I 1934 det nye S-togsnet indvies i København.

 

Socialdemokratiet regerer
Ved folketingsvalgene i 1929, 1932, 1935 og 1939 og ved landstingsvalgene i 1936 vandt Socialdemokratiet og Det radikale Venstre klare flertal. Thorvald Stauning var fra 1929 til sin død i 1942 statsminister. I trediverne blev Stauning betragtet som landsfader.


I begyndelsen af trediverne nåede virkningerne af verdenskrisen Danmark. Mange virksomheder måtte lukke eller indskrænke, og i 1932 var arbejdsløsheden på næsten 50%.

 

De store broprojekter
I 1930’erne blev landsdelene knyttet tættere sammen. Lillebæltsbroen blev indviet i 1935 og Storestrømsbroen stod færdig i 1938. Broer, vejforbindelser og modernisering af jernbanerne skabte et moderne trafiknet, som var nødvendig for den voksende industri.

 

Det første S-tog ankommer til Klampenborg station den 4. april 1934

S-tog og lyntog
I hovedstadsområdet blev der i trediverne bygget et S-togsnet for at lette transporten mellem hjem og arbejde for en stadig større arbejdsstyrke.
I 1935 blev der indsat lyntog mellem landsdelene.

 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE