Udvikling fra 1750 - 1900

Moderne person transport

Den borgelige velstand mm

Den borgerlige velstand, der fulgte i kølvandet på den florissante periode i 1700-tallets anden halvdel, gav anledning til opførelse af adskillige landsteder for den voksende gruppe af velhavende købmænd og embedsmænd. Mange af land-stederne opførtes i Gentofte Sogn. Ved Øresund langs Strandvejen mellem Hellerup og Charlottenlund lå fx Mariedal, Hellerupgård, Øregård, Blidah, Taffelbay, Bonne, Esperance og Constantia. I dag er kun Øregård tilbage. Længere mod nord ved Klampenborg lå Hvidøre, Sølyst, Bellevue og Christiansholm. Inde i landet må først og fremmest nævnes Bernstorff som det fornemste af alle landsteder. Men også Søholm ved Emdrup Sø og Schäffergården ved Jægersborg skal nævnes. Endvidere blev flere af de udflyttede gårde ombygget til mindre lyststeder. Fra udskiftningen i 1766 og de efterfølgende 100 år blev der i Gentofte opført mange landsteder både inde i landet og langs kysten. Flertallet er borte i dag. Landstedernes og de mere beskedne lyststeders beliggenhed var nøje knyttet til transport-mulighederne. Fra København blev trafikken ledt mod nord ad Strandvejen, Kongevejen og Bernstorffsvej. Anlæggelsen af Nordbanen 1863-64 fra København over Hellerup til Hillerød og dens sidebane til Klampenborg betød forbedret adgang til Gentofte Kommune. Baneanlæggene blev startskuddet til en egentlig bymæssig udvikling af kommunen. Først vest for Charlottenlund Station, senere i Hellerup.

 


Et særligt kapitel i Gentoftes historie knytter sig til de folkelige forlystelser og udflugtsmål: Dyrehavsbakken med Kirsten Piils Kilde i nabosognet umiddelbart nord for kommune-grænsen, traktørstederne i Charlottenlund Skov, væddeløbsbanerne ved Klampenborg og Charlottenlund, den nu forsvundne Ordrup Cykelbane samt de populære badestrande ved Bellevue og Charlottenlund Fort. Byudviklingen i Gentofte blev bl.a. formidlet af den københavnske proprietær C. L. Ibsen. Han opkøbte gårde og udstykkede dem til etage- og villabebyggelser for 'imødekommelse af den voksende bys udvidelsestrang'. I forbindelse med køb og efterfølgende udstykning af en række gårde i den sydlige del af kommunen, blev han kaldt 'Hellerups grundlægger'. Bebyggelsen som opførtes var dels op til fem etagers boligkarreer langs hovedgaderne, Strandvejen og Jægersborg Allé, og dels større villaer i anden række bag etagehusene.

 


Byggeriets udformning blev styret af servitutter, der var udfærdiget af grundsælgeren. Servitutterne skulle sikre, at de fremtidige bygherrer ikke ville komme til at gener hinanden. Bestemmelserne var temmelig generelle. De vedrørte højder og afstande fra skel, anvendelse og eventuelt forbud mod at drive visse erhverv samt forbud mod udlejning eller salg til 'personer fra arbejder-klassen'. Efter at have set hvordan private byudviklere bar sig ad, begyndte kommunen fra omkring 1910 på tilsvarende vis at opkøbe landejendomme for via grundpolitikken at styre byudviklingen. Trafikalt kunne man fra 1868 komme til Hellerup med heste-sporvogn. I 1902 afløstes heste-sporvognen til Hellerup af elektriske sporvogne, og fra 1904 kørte elektriske sporvogne ad Strandvejen til Klampenborg. Fra 1908 kørte der sporvogne ad Bernstorffsvej til Ordrup med en søndagssidelinie ad Slotsvej til Dyrehaven fra 1931.

Efter grundloven 1849

TIDEN EFTER GRUNDLOVENS STADFÆSTELSE

Enevælden ophører i 1848, og Frederik den 7 bestiger tronen. Treårskrigen bryder ud. Danmark kæmper mod Preussen og oprører i Slesvig-Holsten om den fremtidige ordning af hertugdømmerne. Det Danske kancelli ophæves.

 

1849 Danmarks nye grundlov vedtages den 9. juni og underskrives af kongen.

 

Det første valg til Folketinget og Landstinget holdes et halvt år senere. Mange af de mænd der senere startede både foreningen og opførelsen af Kirkevej 2-4, er antageligt født i anden halvdel af det 1800 århundrede.

 


Man taler om at årene 1801-1850 er videnskabens, teknikkens og industriens tidslinie. I 1801 boede der ca. 100.000 mennesker i København. Ca. halvdelen af dem levede på et eksistensminimum i elendige boliger. Det var datidens arbejdere, der omfattede daglejere, soldater og matroser. Dertil kom kvindelige eneforsørgere og enker, der ernærede sig ved handel, vask og tøjreparation. Endvidere gamle, syge og fattige, der levede af almisser. 


I 1856 indføres fattigkasser. I middelalderen blev fattighjælp, ældreomsorg og andre former for velfærdsydelser i helt overvejende omfang bragt til veje i familien. Den, der ikke længere var i stand til at underholde sig selv, vendte sig i første omgang mod de nærmeste pårørende. I de tilfælde, hvor den nødlidende af den ene eller anden grund ikke kunne finde hjælp i familien, trådte kirke og klostre til. Med reformationen i 1536, og den dermed følgende inddragelse af kirkens jordbesiddelser, ændredes dette. Fremdeles var den sociale forsorg lagt over i fattigkasser, der var finansierede gennem frivillige donationer.


 1860 etableres brugsforeninger, sygekasser, begravelseskasser, og alderdomsforsørgelseskasser, som har en hel del med vores historie at gøre. Baggrunden for foreningsdannelserne var bl.a. en ny økonomisk struktur på landet, mange bønder var blevet selvejere og oplevede en periode med fremgang, større politisk indflydelse og selvbevidsthed. Husmænd, daglejere, arbejdere og kvinder mærkede ikke tilsvarende fremgang, og deltog i begyndelsen ikke i samme grad i foreningslivet.


 I 1863 bestiger Christian den 9 tronen, med regeringsmotto ”Med Gud ære og Ret”. I 1864 fører Danmark krig mod Tyskland, hertugdømmerne afstås. Befolkningstallet går ned fra 2,5 mio til 1,7 mio.  

 


I 1867 oprettes sogneråd. Som en naturlig følge af landboreformerne begyndte der fra omkring 1800 at udvikle sig et lokalt selvstyre med sognet som grundlag, hvorimod landsbyen efterhånden trådte i baggrunden. I 1802 oprettedes fattigkommissioner og i 1814 skolekommissioner, begge i videreudvikling af 1700-tallets lovgivning, og i 1841 erstattedes disse kommissioner af sogneforstanderskaber (fra 1867 benævnt sogneråd), idet der foruden socialforsorg og skolevæsen nu også tilføjedes tekniske opgaver, hovedsagelig vejvæsen. Hvor lokaladministrationen hidtil havde været udført af nogle få kongelige embedsmænd, blev en del af lokalbefolkningen nu inddraget - nemlig den velstillede del - men gennem sognepræstens medlemsskab af de lokale råd bevarede statsmagten længe en direkte indflydelse på lokal-administrationen. Indirekte gik kontakten fra statsadministrationen til sogneforstanderskaberne gennem amtmanden og det ligeledes i 1841 oprettede amtsråd. I Københavns Amt fik det nyvalgte amtsråd som sin første tekniske opgave opførelsen af et nyt hovedsæde, det endnu eksisterende ting- og arresthus på Blegdamsvej. Endelig medførte Grundloven af 1849 en demokratisering af det politiske liv, både i form af deltagelse i rigsdagsvalgene og i muligheden for at gøre sig gældende i de mange foreninger, som voksede frem efter Grundlovens stadfæstelse af foreningsfriheden, og som efterhånden blev den grundlæggende struktur i det offentlige liv i Danmark.


Landboreformerne havde favoriseret bønderne på husmændenes bekostning, således at mange husmænd måtte finde anden beskæftigelse, og senere medførte de forbedrede driftsmetoder i landbruget, at der opstod et befolkningsoverskud på landet, som i stigende grad søgte ind til byerne, navnlig til København og omegn. Hvor folketallet i hovedstaden og dens omegn hidtil havde udviklet sig jævnt, begyndte der nu en kraftig vækst, som med vekslende lokal styrke er fortsat helt frem til nutiden.
Et samlet overformynderi for hele landet etableres i 1869 og i 1870 er der folketælling. Der findes ingen lovreguleret arbejdsdag i Danmark i 1870. Det almindelige var at man arbejdede fra 6 morgen til 7 aften, med 2 pauser. Den store industri kommer i gang, i 1872 opfører man en af Danmarks største arbejdspladser ”Burmeister & Wain”. Den første arbejderdemonstration foregik også i dette år, og gældsfængsel afskaffes.

Tiden nærmer sig for stiftelsen af vores forening Gentofte Sogns Understøttelses Samfund. Der er sikkert mange flere spændende historier at fortælle fra gamle dage, men nu må det være nok.

God fornøjelse og velkommen til det videre forløb.



Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE