Ordrup gårdene og deres historie

Bernstorff Slot

Udskiftningen 1766

De gamle gårde og deres historie

 

De oprindelige gårde i Ordrup Landsby fra 1100 tallet, har antageligt ligget samlet ved Ordruphøj, nær ved Ordrup skov, og Ellemosen. Skovgård er den eneste gård der kan stadfæstes som oprindelig gård, det vil sige at den ligger på samme sted både før og efter udflytningen. Der findes ingen optegnelser om gårdene fra før 1766, hvorfor denne fortælling er historie efter 1766 og især efter den store brand i 1798.

 

Landboreformerne, der udover selveje for bønderne og udskiftning af landsbyernes jorder, også omfattede afskaffelse af stavnsbåndet, kan synes indlysende set med en eftertids øjne. Men bønderne, der måtte flytte ud fra landsbyens nære tryghed, var mindre begejstrede. Fremover skulle den enkelte bonde selv være ansvarlig for driften af gården og beskytte sig mod omstrejfende dyr og mennesker. Men det viste sig som bekendt, at de allerfleste bønder høstede fordel af reformen. Havde virkningen af udskiftningen store mentale konsekvenser for den enkelte, så blev resultatet ikke mindre skelsættende for landskabet. Fra at have ligget udstrakt og ubeboet hen, blev det bebygget med spredte gårde og videreudviklet til det landbrugslandskab, som vi er fortrolige med i dag.


Landboreformernes samlede virkning kan i vigtighed sidestilles med den industrielle revolution, som fandt sted hundrede år senere. I Gentofte Kommune blev jorden udstykket i rektangulære blokke, og gårdene flyttet ud på de fritliggende jordlodder, der tildeltes bønderne ved lodtrækning. Andre steder anvendtes den stjerneformede udstykning, hvor gårdene kunne blive liggende inde i landsbyen. Gårdenes navne genfindes som gadenavne overalt i dagens kommune.

 

Lodtrækning og fordeling af jordene i 1766, skete ved en højtidelighed på Bernstorff Slot den 1. og 10. september 1765.


Gentoftebøndernes udflyttergårde

Smakkegård, Vældegård, Gentofte Kirkejord, Præstegården, Søgård, Baunegård, Kildegård, Stengård, Dyssegård, Bjerregård, Højsgård, Havsgård, Maltegård, Tranegård, Heslegård, Svejgård, Rygård, Lundegård, Bregnegård, Maglegård, Øregård, Onsgård.

 

Vangedebøndernes udflyttergårde;

Knæbjerget, Snogegård, Mosegård, Stolpegård, Vintappergråd, Ørnegård, Tjørnegård, Brogård, Holmegård (Vangede); Bakkegård; Enggård, Fuglegård, Munkegård, Ellegård, Hulegård, Søndergård.

 

Ordrupbøndernes udflyttergårde

Skovgård, Holmegård (Ordrup), Damgård, Hyldegård, Teglgård, Lindegård, Ejgård, Skjoldgård 


Den praktiske ledelse af landbruget på Bernstorff Gods blev forestået af godsforvalter Torkel Baden, der kendte til bøndernes vanskeligheder med at passe deres egne gårde, samtidig med at de skulle opfylde deres hoveriforpligtigelser. På den tid var bebyggelsen som nævnt samlet i tre landsbyer med tilhørende marker og overdrev: Gentofte med 21 gårde, Ordrup med 8 og Vangede med 15 gårde.

Ved udskiftningen blev der foretaget lodtrækning om fordeling af jordlodderne og udflytningen foregik med megen festivitas. Torkel Baden har beskrevet hvordan, ‘Jordlodderne blev udtagne af tvende små urner, ved to drengebørn, blandt hvilke den ene udtog gårdens nye betegnede navn og nummer, hvormed samme i forvejen var udmærket i marken, og den anden bondens navn, der tilfaldt samme gård’ - ‘Bønderne blev beværtet på det bedste og om eftermiddagen kunne man se dem, med Koner og Børn, i Kisteklæderne vandre ud og tage deres nye Lodder i Øjesyn’ 


I 1771 havde i alt 22 familier bygget gård på de nye jorder og var flyttet ud af landsby-fællesskabet. I alt blev der udflyttet 42 gårde, der nu ‘kun’ skulle betale forpagtningsafgift til Bernstorff Gods i stedet for at udføre hoveriarbejde, og de taknemmelige selvejerbønder rejste et mindesmærke for deres velgører. Det blev udformet af billedhuggeren Johs. Wiedewelt som en obelisk i marmor, der blev opstillet ved vejen mod Fredensborg i 1783 (nu Femvejen). 

I forbindelse med udarbejdelse af den nye Matrikel og opdelingen af markerne blev der anlagt nye veje, hvoraf den vigtigste var Bernstorffsvej. Her lå de nye gårde på række: Lundehuus, Lundegaard, Ryegaard, Bjerregaard, Sveisgaard, Hesselgaard, Høegsminde, Maltegaard og Breinegaard nede af en stikvej. Det var imidlertid ikke alle de Bernstorffske gårde, der blev udstykket som bøndergårde. Ryegård og Lundegård, der oprindelig blev udskiftet med et tilliggende på henholdsvis 65½ og 66½ tdl. land, fik allerede fra begyndelsen særlig status. Lundegården blev tilskødet en auktionsdirektør Johan Frimodt Lodden, der staks lod opføre en herskabelig hovedbygning i grundmur med teglhængt tag. 
De Bernstorffske gårde er enten nedrevet eller stærkt ombyggede, men gadenavnene i Gentofte kommune bærer navne med reference til de tidligere udflyttergårde og det oprindelige åbne bondeland. Lundegård blev f.eks. nedrevet i 1930-erne til fordel for opførelse af Sct. Lucasstiftelsen


Hvem der ejede det jordlod efter udskiftningen, hvor Kirkevej er beliggende vides ikke, men efter en brand i 1798, som lagde næsten hele Ordrup By øde, opførte grosserer C.P.Otto, en ejendom, det senere "Adelaide", samt ejendomme på Hyldegårdens og Damgårdens brandtomter.  
Den allerførste udflyttergård i Danmark, var Bjerregård Lyngbyvej 270 Gentofte. Danmarks første udflyttergård (1765). Opført af Hans Jensen, 'den lærde bonde', Bern-storffs praktiske rådgiver. Siden beskrevet som møn-sterbrug, og i 1769 beløn-net med guldmedalje af Christian 7. Bjerregård blev i 1916 overtaget af Aktieselskabet de Ibsenske Grunde i Gjentofte. Gården blev nedrevet i 1922, og jorderne udbygget til villakvarter i 1930'erne. B 1903 har haft baneanlæg her siden 1929

Skovgård

Skovgård og dens historie (Skovgårdsvej 56) Skovgård, nedbrændte i 1798.

Den nyopførte Skovgaard efter branden, blev solgt i 1809, og havde forskellige ejere indtil Puggård Familien købte stedet, og gav Skovgård en lang og spændende historie.


Thomas Puggård Underkantor ved Holmens Kirke og Korist ved det Kgl.Teater, og hans hustru Cathrina Svane boede i København 1795. De fik 2 børn, Hans Puggaard og Christopher Rudolph Puggaard, som begge fik stor betydning i Ordrup. Blandt de kendte i Huset er også Dr. Phil Gotfred Rode, der havde været lærer på Rødding højskole og på Herlufholm som stiftede en videregående højskole på Skovgård i 1874-78, der dog lukkede kort efter hans død. 

Deres ældste søn Hans Puggaard født 1788, (ejer af Skovgård 1831), og grundlægger og ejer af ”Hans Puggård og Co” er en af de centrale personer i huset, som sammen med sin hustru Bolette Cathrine Frederikke Hage (1798-1847) gjorde Skovgård til Ordrups samlingssted for betydelige kunstnere. Senere også for politikere af alle afskygninger.

Navne som Thorvaldsen, Bissen, Echersberg, Marstrand og Bindesbøll skal nævnes.

Redaktør Frederik Vilh. Hegel købte skovgård i 1880 og genoptog traditionen fra Puggaard og åbnede sit hjem for personligheder som, Bjørnstjerne Bjørnson, Holger Drachmann, Edward Brandes og Olof Poulsen.


 "Hegel: dansk boghandlerslægt. Frederik Vilh. Hegel (1817-87) overtog 1846 Gyldendals Sortimentsboghandel og efterfulgte 1850 Jacob Deichmann som leder af Gyldendals Forlag og drev det frem til at blive det førende i Norden; knyttede berømte danske forfattere som brødrene Brandes, J. P. Jacobsen og Henrik Pontoppidan til forlaget tilligemed norske forfattere som Bjørnson, Ibsen, Kielland og Lie.


Hans søn Jacob Hegel (1851-1918) blev 1877 medejer og 1887 eneejer af forlaget. Han gjorde Peter Nansen til litterær leder og omdannede Gyldendal til et aktieselskab ved sammenslutning med Det Nordiske Forlag 1903. Hans søn Frederik (1880-1961) indtrådte 1912 i forlagets ledelse, var administrerende direktør 1919-39 og derefter medlem af bestyrelsen. Han nyordnede forlaget, bl.a. således, at det fik egen salgsorganisation, og udsendte Erindringer 1-2 (1946). 

Gamle Skovgård blev nedrevet 1950 for at give plads til Skovgårdsskolen.

Den fredede, stråtækte hovedbygning fra omkring 1825 blev genopført på en grund ved Krathusvej.

Ordruphøj

Udstykningen af jorden ved Skovgård efter branden 1798 ”kendt som Ordrupshøj”

For at få penge til genopbygningen af den nedbrandte Skovgård, var det nødvendigt at frasælge ca. halvdelen af jorden, der blev købt af købmand Peter Eriksen der byggede Conradshøj, som blev opført af Joseph Jacques Ramée (1764-1842) født i Frankrig. Han var en internationalt anerkendt bygnings-, landskabs- og indretningsarkitekt. Ramée virkede i Danmark i et kort åremål fra 1797 til 1808. Med kun ganske få byggerier tilførte han klassicismen i Danmark et strejf af elegance. Fra Tyskland hentede storkøbmand Constantin Brun ham til Danmark, hvor han fik lejlighed til at opføre en række betydende landsteder nord for København, bl.a. Conradshøj, det senere Ordruphøj (nu nedrevet).   


I 1804 skiftede Conradshøj ejer (den nye ejer var Christian Duntzfeld) og dermed også navn fra det oprindelige Conradshøj til Ordruphøj.


I 1860 kom ejendommen i familien Berlings besiddelse. Kammerherre Carl Berling var svagelig og døde på en rejse til Palestina. Hans båre blev ført hjem til Danmark og gravsat i et gravkapel på Ordruphøj. Grevinde Danner var Berlings elskerinde i mange år. Grevinde Danner, som oprindelig hed Louise Rasmussen, var Frederik 7.s hustru fra 1850. Louise Rasmussen var født udenfor ægteskab. Hun blev uddannet som ballet-danser ved Det Kongelige Teater. Efter i 1841 at have fået et barn med sin daværende elsker, bogtrykker Carl Berling, tog hun sin afsked som danser og oprettede en modeforretning. 


Ordruphøj blev til Berlings Bakke i 1935 efter familien Berling, der ejede Ordruphøj 1860 - 1929. Fru Berling blev boende på Ordruphøj, hvor hun kort tid efter sin mands døde ansatte en ung løjtnant, Louis Pio, som huslærer for sine to sønner.


Louis Pio var en kendt socialistisk agitator, der om dagen underviste de to drenge og om natten skrev ledende artikler til bladet ’Socialisten’, som han nyligt havde stiftet. På trods gentagne advarsler nægtede hun i første omgang at afskedige ham, men måtte til sidst bøje sig for trusler om boykot af Berlingske Tidende, som også var en del af hendes arv efter ægtefællen.

Polly Berling brugte efter sin mands død sin formue på at opbygge et katolsk kirkesamfund på sin ejendom i Ordrup. Allerede i 1871 blev grundstenen til Skt. Andreas Kirke nedlagt, og på fireårsdagen for hendes konversion, i 1873, fandt indvielsen af kirken sted. Hun tog sig personligt af udsmykningen, og hvert år bidrog hun med nye gaver til den, fx med en julekrybbe, en kirkefane eller en kirkeklokke. I 1872 blev alle jesuitter udvist af Tyskland. De var kendt for deres lærde drengeskoler. PBs sønner havde gået på en jesuitterskole i Tyrol, og hun ønskede nu at oprette et drengekollegium i forbindelse med Skt. Andreas Kirke, hvor forviste jesuitter kunne undervise. Det blev indviet i 1873. Da der ikke var katolske elever nok, optog man fra 1876 også protestantiske drenge. Skolen blev nedlagt i 1920.

Dette katolske imperium i Ordrup førte til, at egnens protestanter i al hast fik indsamlet penge til 1876 at opføre Ordrup Kirke. Polly Berling har også doneret penge til opførelsen af Huset på Kirkevej. 

Damsgården og Hyldegården

Damsgården Ordrup Mark (Ordrup Jagtvej)

Gården fik navn efter 2 store vandhuller på gårdens jorder. Gården tilfaldt oprindelig Peder Hansen, der blev den første Ordrup bonde der flyttede gården ud på jorderne i 1770. Også denne gård nedbrændte i 1798, og blev genopbygget af C.P.Otto. Flere kendte Gentofte borgere som skolebestyrer Ole Jacobsen (medlem af den første bestyrelse) og dyrlæge N.S. Lorentzen havde tilknytning til gården. I 1916 overtog Georg Brasen forpagtningen af gården fra sin svigerfar.  


Peter Petersen stammede fra Fuglegaarden i Vangede, men ved læreren fra Hvidøre H.P. Petersens mellemkomst blev han gift med datteren på Damgaard. Peter Petersen var sognefoged og hædret med Sølvkorset og var i perioderne 1865-71 og 1885-94 medlem af Sognerådet. Ved deres sølvbryllup i 1880 stiftede han og hans hustru "Peder Pedersen og Hustrus Sølvbryllups-legat", hvis midler blev tillagt Vangede Asyl. I 1883 solgte han Damgaarden til grosserer L.C. Nielsen.

Hyldegård, Ordrup opført efter branden i 1798

Nedbrændt igen 1935

Der er desværre ikke fundet optegnelser om Hyldegården, som er en meget vigtig del af vores historie, da vi må antage at netop Kirkevej 2-4 har været en del af de jorde der tilhørte Hyldegåden.

Udover at C.P. Otto opførte en ny ejendom efter branden, ved vi kun at husmand Niels Larsen Saabye boede her i 1840 med sin hustru og børn. 


Vi ved også at Ordrup Skole (Hyldegårdsskolen) var en del af gårdens jorde, (den nuværende Hyldegårdsvej) som kommunen købte i 1871-1872 af gårdens ejer. Skolen blev indviet 28/04-1872, altså meget kort efter at vores historie oprindelig starter. Understøttelsessamfundet blev stiftes den 22/02- 1872. 

Teglgården

Teglgården: ( E ngang kaldet: "den liden Dyrehave ved Skovshoved" eller
Gyldenlund)


Dyrehaven på den tid var, det nuværende Charlottenlund. Frederik III's Kammertjener Jakob Petersen havde nemlig i 1663 af Kongen fået Skøde på den lille Dyrehave ved Skovshoved til Ibstrup, med tilladelse til der at indrette Værtshus, som skulle være det eneste i en Mils Afstand fra Kjøbenhavn, hvor der måtte udskænkes Vin og fremmed Øl, og det var enhver tilladt her at anrette Bryllup, Barsel eller andet Samkvem og Konvent. Han måtte videre her lade anrette allehånde Leg og Spil til tidsfordriv, såsom Pirkentafel, Klodsbane, Paillemaille, Skydebane og deslige, og holde Hyrekarosser, Spiljægter (Lystbaade), Baade og allehånde Slags små Fartøjer til at spadsere med på Vandet.


Da Jakob Petersen imidlertid forlod Landet i 1664, har han næppe kunnet få Stedet indrettet efter Ønske. Den 29. Marts 1672 fik Ulrik Frederik Gyldenløve kgl. Stadfæstelse på "den liden Dyrehave ved Skovshoved", som han havde købt af Generalmajor Henrik Ruse, der havde tilforhandlet sig den af den forrige kgl. Kammertjener Jakob Petersen. ”Kongen stadfæstede også Gyldenløve alle de Privilegier, som Frederik III havde lagt til Stedet, og som det hid til Dags nydt havde, "men endog udi henseende til adskillige store omkostninger, som han til dets indrettelse med Bygning, Grøfter, Damme og Lystgange hidindtil gjort har, og herefter agter at lade gøre, skøder til merbemeldte Hr. Ulrik Frederik Gyldenløve og hans Arvinger samme Sted med al dets tilliggende Grund, Skov og Mark samt Fægang såvelsom Fiskeri i fersk og salt Vand, med Drift og anden Herlighed ved hvad Navn det er eller nævnes kan, såvidt den opkastede Grøft sig nu strækker indtil Stranden, som er udi Længden 305 Roder eller 1830 Alen og udi Bredden 200 Roder eller 1200 Alen" 1).” Dette Mål giver 156 Tdr. Land og svarer til Charlottenlunds nuværende Udstrækning.


Det er bekendt nok, at Ejendommen efter Gyldenløve fik Navnet Gyldenlund, og det ses, at det er ham, der har indrettet de første Forlystelsessteder her, der formodentlig er vedblevne, efter at Kongen 1683 havde købt Gyldenlund af ham. Men det er vel næppe sandsynligt, at alle de Herligheder, som Jakob Petersen havde i Sinde at indrette her, nogensinde kom til Fuldførelse.

1677 nævnes i Kæmnerregnskabet Johan Sørensen, Kok i Dyrehaven, som Ejer af en Gård på Kongens Nytorv, hvoraf det altså ses, at der var et Traktørsted i Gyldenlund allerede i dette år.
I 1684 holdt Kongen en stor Fest her. I et Brev fra Rentemester P. Brandt til Oberst Lavrids Munk hedder det: "Til den Maskerades Fornødenhed udi Gyldenlund, som Hs. kgl. Majestæt der holdt den 26. September, har jeg ladet begære af velb. Oberst Munk 100 små Skibslygter, som til dito Gyldenlund er blevne brugte langs Vejen. 
 (Teglgården, ligger nu på 'Vejmandspladsen', i trekanten mellem Teglgårdsvej, Sophus Bauditz Vej og Korsgårdsvej i Skovshoved er vel flyttet hertil.


Ejer år 1827 var Niels Nielsen i Skoushoved, Teilgarden grund, Ordrup.

Ejer år 1835 Magdalene Jensdtr enke i Teilgaarden, Ordrup  21 Mar 1835/29 Jun 1836 Ægtemand:  Jacob Sorensen gmd sognfoged (dod), Børn: Soren Jacobsen  of age,  Jens Peter Jacobsen - of age, Karen Kirstine Jacobsdtr  minor, derudover boede Kurator: Niels Nielsen gmd i Bierregaarden, og gd: Niels Nielsen gmd sognefoged i Hvisgaarden, Gjentofte. 

I 1835 gik Teglgaarden i arv til Søren Jacobsen, og samme år giftede han sig med Birthe Christence Nielsdatter fra Højsgaard. Dette ægtepar begyndte straks at udleje stuelængen om sommeren, og kammerherre Carl Berling boede en årrække på gården. Søren Jacobsen var sognefoged og blev i 1842 medlem af det første sogneformandskab. I 1866 var han formand for festkomiteen i anledning af 100-årsfesten for de Bernstorffske landboreformer. I 1847 mistede Søren Jacobsen sin første hustru og indgik ægteskab med Vilhelmine Algulin. Tre år efter Søren Jacobsens død overdrog hun gården til Niels Peter Jacobsen, som ejede den til 1899.

                 

Lindegård og Ejgården

Lindegård, Ordrup Lindegårdsvej  opført i 1798

Der er ikke fundet historiske optegnelser for Lindegård.

Den tidligere hovedbygning til Lindegård, som efter udstykning af jorderne, anvendes til privat beboelse.    

Eigården Ordrup mark: Opbygget efter den store brand i Ordrup på jorderne lige syd for Vasehøjen. (Vasehøj eller Egehøj, en lille kratbevokset høj med vid udsigt over Øresund. Nu Ordrup kirke. Det lokale samfund kunne ikke leve med, at katolikkerne havde indtaget Ordruphøj og bygget Sct. Andreaskirken, der var langt til nærmeste "ordentlige" kirke. Man måtte vise styrke og tog den nærmeste bakketop til sig til et protestantisk (i ordets rette betydning) gengældelsesbyggeri.)


Jacob Andersen blev almindeligvis kaldt "Jacob Eigaard", og han lod sine børn døbe med dette navn. Sønnen Anders Jacob Eigaard overtog gården i 1880. Han oprettede ejendommen "Eigaardsminde". Det var en smuk og velholdt lille landejendom oprettet omkring 1840. Efter Anders Eigaards død blev "Eigaardsminde" overtaget af hans søn Jacob Eigaard. Denne var kendt som et begavet og meget musikalsk menneske.

Skjoldgården

Skjoldgaarden, der var beliggende umiddelbart nord for Charlottenlund skov, blev den største af gårdene i Ordrup.


Den tilfaldt ved lodtrækningen Ole Jacobsen, der var gift med Sophie Peders-datter fra Teglgaarden, som ægteparret en snes år efter også overtog. Efter branden i Ordrup i 1798 gik Ole Jacobsen på aftægt og skiftede med sine børn. Gården, der stod for udflytning, tilfaldt hans næstældste søn, Peter Olsen. Den blev derpå opbygget på det sted, hvor travbanen nu ligger. Efter hans død gik gården i arv til Birthe Johanne Petersdatter, der blev gift med Jens Peder Jacobsen fra Teglgården. Skjoldgaarden brændte den 12. april 1892, og Jens Peder Jacobsens søn, Oluf Jacobsen, udstykkede ejendommen, og blandt andet blev "Rydhave" og Travbanen anlagt på gårdens jorde.
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE