Kirke og gravhøje

Gentofte Kirke

Gentofte sognekirke

Omkring 1100- tallet, på Absalons tid, blev Gentofte Kirke opført. Før den tid var der blot en trækirke. Kirken blev traditionen tro placeret højt i landskabet, så den kunne ses på lang afstand, men også for at man fra kirken kunne holde øje med eventuelle fjender. Kirken var en bastant, men beskeden bygning med en meter tykke mure af kløvede kampesten.


I slutningen af 1300 – tallet blev den romanske byggestil afløst den gotiske. Hen imod midten af 1400 – tallet fik kirken sit statelige og solide tårn, der gjorde bygningen markant og synlig i hele sognet, og med en "kvinde" indgang, tilføjet på nord siden, fik kirken sin endelige form som " korskirke".


I henhold til Christian V´s danske lov havde præster og kirkeværger, når de døde i embedet, ret til fri begravelse i kirken, og af og til også deres familie. Embedsmændende på Jægersborg ladegård, fra 1717 kaserne, købte efter tidens skik deres gravsteder indenfor kirkens mure. Efter 1757 blev det bestemt at begravelserne kun måtte foretages i kirkens midtergang. Af hygiejniske grunde, blev det i 1762 bestemt at der ikke måtte foretages flere begravelser under kirkens gulv, der blev dog med mellemrum dispenseret fra den regel, således i 1776 for skovrider Johan Georg von Langen, i 1777 for to komtesser Stolberg og en komtesse Bernstorff, sidst og slutteligt i 1813 for generalløjtnant Vilhelm von Berger


Et ligkapel opførtes i 1822 øst for kirken. Dette erstattedes i 1883 med et større kapel ude på kirkegården. Begge kapeller er nu nedrevet, og i stedet blev opført en kombineret kapel- og kontorbygning i skellet mod præstegården. Flere af de gamle "ligsten" fra kirkegulvet er opsat på kirkens ydervægge samt på materialegårdens vægge.


Gentofter Kirkegård var indtil 1892, da Ordrup Kirkegård blev anlagt, kommunens eneste begravelsesplads. Den lå udenom kirken, helt åben udsat for vejr og vind, og der klages over at fæ og kvæg har fri adgang til kirkegården. Til hver af sognets gårde hørte et gravsted og her lod generation på generation deres afdøde begrave. Epidemierne i 1654 og 1711 bortrev store dele af befolkningen og det kneb stærkt med plads på den lille kirkegård. Jorden omkring kirken voksede sig højere og højere. Selv i dag ligger den ældste del af kirkegården betydeligt højre end det omkringliggende terræn Hverken den reglementerede 3 alens dybde og de 20 års gravfred kunne overholdes. Registreringer fandtes ikke, så ofte skete det at lig, som ikke altid var helt formuldede, så dagens lys, og lige så ofte undlod man at nedgrave disse jordiske rester, der tilfældigt henkastedes rundt omkring på kirkegården. En graver fandtes ikke. De pårørende måtte selv kaste graven, reguleringer af terrænet fandt ikke sted og gange mellem gravstederne kom først på et langt senere tidspunkt. Endnu så sent som i 1807 og 1813 påtaler biskoppen de uanstændige forhold som herskede på kirkegården. Først omkring 1828 blev kirkegården udvidet med et mindre areal af præstegårdsjorden. Samtidigt fulgte en hårdt tiltrængt regulering og systematisering af hele kirkegården, gravene blev nummeret og den første kirkegårdsprotokol blev taget i brug.

Gravstederne fik hver deres indhegning af klippede hække eller jerngitre, og man anlagde grusdækkede stier, så det var nemt at færdes mellem gravstederne, uden at man skulle gå over andres gravsteder.

I 1854 fik man endnu 5185 m2 af præstegårdens jord, og kirkegården var nu på ca. 8000 m2. Udvidelsen var strengt nødvendig efter, at koleraen var kommet til sognet og havde medført mange dødsfald. Indtil slutningen af 1700 tallet kunne man ikke finde monumenter udover simple grav-mæler af træ eller jernkors med navneplader. En af de første ligsten blev i 1788 lagt over gårdejer Cornelius Lorentzen af Stengården. Stenen findes endnu, opsat på kirkens østvæg. Siden hen er der rejst mange monumenter over kendte og ukendte Gentofte borgere.''


Danmarks Nationalmuseum har i 1987 – 88 foretaget en systematisk gennemgang af kirkegården med henblik på en registrering af bevaringsværdige gravminder, således at de mange kulturminder der findes på Gentofte Kirkegård bliver bevaret for eftertiden.

Ordrup Kirke

ORDRUP KIRKE

Indviet 23/7 1878. Sognet udskilt 20/1 1891.

 

Fra midten af 1800-tallet begyndte en befolkningstilvækst og nye kirker måtte bygges. Ordrup kirke blev den første nyere kirke, bygget i 1876. Hellerup kirke blev bygget i 1900, og siden er 6 andre kirker kommet til.


Kirken er bygget af arkitekt Hans J. Holm på den tidligere Vase- eller Egehøj og er med sine to monumentale vesttårne et godt eksempel på en historiserende romansk stil. 


I apsishvælvet ses Livstræet, der udspringer af korset, Helligåndsduen, Guds lam og Det gamle Testamentes tørstende hjorte. Apsisvinduerne fra 1969, Tegn i sol, måne og stjerner, er af Sven Havsteen-Mikkelsen. De tykke røde og gule glas skaber en varm og lidt mystisk stemning og fungerer som baggrund for altret, der er af Fakse-marmor og sammen med alterskranken en gave fra Christian IX, hvis døtre Alexandra, Dagmar og Thyra har skænket alterstagerne. 


Døbefonten af brændt ler er fra 1876. Korsfæstelsen i vinduet over døbefonten af H. G. Skovgaard fra 1939 var oprindeligt apsisvindue.

På korvæggen et Carl Bloch-billede fra 1880 af den tornekronede frelser.

Carsten Lund orglet fra 1991 med 3 manualer og 33 stemmer har facade af Rolf Graa.


Ordrup Kirkegård blev anlagt i 1892 og den første begravelse blev foretaget den 22. juli 18992 hvor birkedommer Oldenburgs datter, Magda blev begravet på afd. A nr. 1075 – 1100. Gravstedet findes stadig.

Kirkegården blev et af gartner G.N. Brandts livsværker. Den inspiration han hentede i "Brandts Have" overførte han til kirkegården. Den første del anlagdes på arealet mellem Henriettevej og Ellensvej i kirkegårdens sydlige del.

 

Sognets fortidsminder

De bevarede Bronzealderhøje i Gentofte                                    

I den ældre del af bronzealderen byggede man tusindvis af store gravhøje. Gravhøjen blev bygget af græstørv. For at få tørv nok, skulle man skrælle et stort areal for græs. Det var et meget stort arbejde, så det var kun et fåtal af menneskene der fik en høj rejst over sig. Den grav, som var årsag til at højen blev bygget, findes i midten. Her lå den døde i en kiste af sten eller egetræ.  


Senere begravede man ofte flere mennesker - måske fra samme slægt - i højen. Man ved ikke om bronzealderfolket opfattede solen og andre kræfter som guder, eller om det mere var rene naturkræfter. Men i alle tilfælde havde man en mytologi med en lang række væsner som fik verden til at fungere. Solen blev ikke kun hjulpet af hesten, men også at fisk, fugle og slanger. Solen kunne også færdes på et skib. Alt dette hang sammen i en myte om, hvordan solen rejste gennem døgnet og gennem året. Om vinteren længtes man efter at solen igen skulle få magt, og man udførte sikkert ritualer der skulle hjælpe den på vej. Der fandtes en mytisk skikkelse som bar en hornet hjelm og en stor økse i hånden. Man kender denne skikkelse fra flere afbildninger, og man har også fundet hjelmene og økserne i virkeligheden. De virkelige genstande er udført i tyndt, skrøbeligt bronze, så de har ikke kunnet bruges i krig. Der kan være tale om høvdingesymboler eller ting der har været brugt når man udførte ritualer. Men også andre kræfter i bronzealderens verden krævede ritualer. I moser og søer ofrede man den dyrebare bronze. Måske boede der en guddom eller en kraft i vandet eller underverdenen. Man troede også på magi i hverdagen. Nogle mennesker bar amuletter eller tryllegenstande. På bagsiden af smykker kan der være skjulte tegn, som sikkert skulle afværge ondt. 
De historiske fund fra stenalder, bronzealder og jernalder er få og spredte. I Gentofte er der fundet en del bopladser fra den ældre stenalder (7000 – 9000 år siden). Dels ved stranden ved Øresund, Klampenborg og Bellevue, ved den tidligere fjord hvor Bloksbjerg nu ligger, og dels ved moser og søer som ved Ordrup mose, ved Brobæk Mose, ved Emdrup, ved Ermelunden og ved Maglehøj. Der resterer 34 gravhøje i kommunen. Heraf elleve i Charlottenlund Skov og fire i Ermelunden

Bevarede gravhøje

Der er kun bevaret bronzealderhøje i Gentofte.

De mest kendte høje – ”fordi de har gamle kaldenavne” – er ifølge Nationalmuseet og Skov- & Naturstyrelsen.

 

  • Baunehøj. I Vangede. Gravhøjen er, efter et urimeligt angreb ved et børnehavebyggeri i 1998/99, for nylig nogenlunde istandsat og står i dag som en af kommunens flotteste gravhøje, næsten over for Vangede kirke med en pæn stor udsigt mod vest.
  • Brødrehøjene. På toppen af Vældegårdsvej. Den østlige tilhører kongehuset. Den er mishandlet ved afgravninger, bænke, legeplads mv. Den vestlige er ret flot og ville have været utrolig, hvis den ikke var blevet skamferet i 1921 med indgravning af Carit Etlars gravsted og pyntet med bænk og flagstang og i øvrigt med alt for mange træer og huse omkring. Navnet brødrehøj sigter ikke til, at der er to store høje, men til noget helt andet. Det er ordet brød, idet jorden omkring højene tilhørt Gentofte kirke og tjente til at sikre brød og vin til altergangen.
  • Ellehøj (eller Elhøj). På toppen af Ewaldsbakken (mod syd dog til vej, i 1939). Indeklemt i dag, men velbevaret. Det var her, digteren Johannes Ewald den 16. september 1770 skrev digtet "Philet" i anledning af J.H.E. Bernstorffs afskedigelse. Dengang var det netop fordi her, nær Bernstorffs gods, var der en "vid udsigt", det er et af Hellerups højeste steder.
  • Aurehøj. I Hellerup. I villaen Aurehøjs have, Aurehøjvej ved nr. 2 (Duntzfeldts alle 16). der er en gang til toppen, hvor der er en 5 m bred topflade). Det er oplyst, at denne gravhøj i "nyere tid" er kunstigt forhøjet. Fem meters højde, som den har nu, var sjældent for en bronzealderhøj. Højen hed vistnok tidligere Odinshøj eller Onshøj. En senere ejer foretrak et græsk/latinsk navn for solopgangen, aurora.
  • Skjoldhøjene. Mod Øresund ud for Charlottenlund Travbane. Den synlige høj er stærkt afgravet mod syd. Der er desuden en lille rest i nordsiden af haven af en stort set ødelagt/fjernet nordlig høj. Disse høje tilhørte den såkaldte Skjoldgård, og de blev især ødelagt i 1873. (Om to yderligere gravhøje her, se nedenfor).
  • Stolpehøjene . Vangede. En kaldes nu Stolpehøj, tidligere formentlig "Snephøj". Den anden er uden navn. 
  • Ordruphøj (ikke den oprindelige tidligere Ordruphøj), men en nabo til denne ødelagte høj, som den synes at have overtaget navnet fra. Den ligger på Ordruphøjvej nr. 35.
  • Orehøj (Ørehøj). Øregårdsvænget 7.
  • Lille Skjoldhøj. Exnersvej 50 østsiden stejlt afgravet mod strandbrinken, siderne stensatte, toppen segmentformet flade 7m x 4 m med bænk.

Af de mange andre, ikke så navnekendte, bronzealderhøje i Gentofte kan nævnes:

 

  • Højene i Ermelunden: Her er bevaret fire gravhøje. udover den meget nedslidte på nordenden af Ermelundssletten, ”overpløjet høj med nedgravning i midten”, er der meget seværdige store gravhøje på henholdsvis Ermelundsvej ,mod Klampenborgvej, og i skoven bag Skovmosevej. Endelig ligger der en ret medtaget høj inde i skoven bag nordvestsiden af sletten.
  • Højene i Charlottenlund skov: Der er i denne skov bevaret usædvanlig mange bronzealderhøje, i alt 11. Der må have  været en betydelig bosættelse her, ved Øresund
  • Charlottenlund slotspark: Fire gravhøje ses her. Rævegrave, sti over toppen, to randsten ses mod nord, (velbevaret)
  • Skovhjørnet: Ved Skovridderkroen, affladet top 4 m i diameter
  • Bernstorffsparken. Her er der endnu to bronzealderhøje i parken. Fredningen er slettet i 1982. De ligger som store flade høje lige midt inde i parken/skoven ved toppen af Vældegårdsvej/Ved Slotshaven. 

Vil man besøge et pragtfuldt eksemplar på en bronzealdergravhøj lige uden for kommunegrænsen, kan man vælge den, der ligger lige uden for Ermelunden syd for Hvidegården og synlig fra Klampenborgvej og Ermelundsvej. Om denne er i øverigt oplyst, at det er ”En storhøj for en fornem person med rang af troldmand eller høvdingepræst. Der fandtes en Sejdtaske med ”lynlås” og rariteter, snogehale, falkeklo, midelhavskonkylie, sten i blære, kæbeben af egernunge, flintkniv i tarm. Pincet, kniv, ragekniv. Magiske remedier i tøjet. En harpikstætner i barkspand med mad og drikkevarer.

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE