Ordrup Torpen

Landskab omkring år 1200

Forhistorie

Hovedparten af de danske landsbyer blev anlagt før 1300, og mange har formodentlig en historie, der rækker tilbage til både vikingetid og jernalder. Landsbynavnenes endelser kan i den forbindelse være en indikator for byens alder, selvom aldersbestemmelse alene ud fra navnet er ret usikkert. Endelser som –by, -tofte- og -bølle anses for at være vikingetidsendelser, mens –holt, -rød og –tved forbindes med middelalderen. Navneendelsen –torp, der senere har antaget formerne  –strup, -rup og -drup er i stor udstrækning blevet anvendt på de udflytter- og rydningslandsbyer, der blev anlagt i 1200-tallet som følge af en betydelig befolkningsvækst.


Ordrup landsby, er første gang nævnt i historien år 1170, som Ordrup Torpen beliggende på Oredrevet. Torpen bestod af 8 gårde med omliggende bymarker, hvoraf nogle strakte sig helt ud til stranden mod Skovshoved. Sognet Gefnetofte indikere at byen Gjentofte må anses at være fra vikingetiden.
Af det gamle Sokkelund herreds østre provsti, er Gentofte et af de sogne, der har undergået de største ændringer i nyere tid. Kongens Lyngby / Gjentofte pastorat blev adskilt i 1758, men i den nordøstlige del af Gentofte sogn (Ordrup) skete der kort før århundredeskiftet en ret stor befolkningstilvækst. I 1876 besluttede man derfor at opføre et midlertidigt kapel i Ordrup, hvorefter der i de følgende knap 60 år skete ikke mindre end 8 ændringer.   


En skovstrækning (Skoven ved Hvidøre) langs kysten har givet navn til Skovshoved. Fiskerlejet Skovshoved bestod antageligt i begyndelsen kun af en samling hytter og boder, som var befolket i fiskesæsonen. Landsbyen Vangede vest for søen kaldes Wongwethe. Forstavelsen Wong eller Vang betyder et indhegnet stykke jord. De nærmeste omgivelser i Ordrup, hørte ind under de daværende bymarker og overdrev, Charlottenlund skov er først anlagt i 1622 som Kongens nye Dyrehave. Skoven var senere ejet af Ulrik Frederik Gyldenløve (1671-1682) som gav den navnet Gyldenlund. Senere fik Prinsesse Charlotte Amalie stedet og Charlottenlund slot og skov fik sit endelige navn som vi kender det i dag, og er årsagen til at bydelen Charlottenlund opstod. Strandvejen er en gammel vej, som man førhen kaldte Helsingørvejen eller Sandvejen, som et tegn på dens daværende tilstand. Tidligere lå her en blanding af fiskerlejer, kroer og landliggerboliger, som stadig kan ses hist og her, men i løbet af 1800-tallet skød også små og større industrier op.

Byen på Ore

Ordrup, den gamle landsby


Ordrup lå på Oredrevet (Overdrevet, markerne uden for Gentoftes bymarker) og kan tolkes som ”byen på Ore”. Når en gammel landsby ikke kunne udvides, gjorde man torp, dvs. anlagde landsbyer og gårde. Derefter opstår byer med endelser: -thorp, -rup, -strup, -drup, -trup.

 

Det er derfor naturligt at Gentofte er den ældste by, grundet stednavnet ”Tofte” og Ordrup er en Torp, som er udflyttet/anlagt da der ikke længere var plads i den gamle landsby Gentofte. Torpen blev som regel opkaldt efter den mand der anlagde den: (f.eks. Jepstrup,  eller Ibstrup),

eller efter lokalitet:(f.eks. Skovstrup, Moserup, Ordrup, Søtrup, o.s.v.)

Stednavne med endelsen: - Thorp er det hyppigste danske efterled, idet det findes i over 2000 navne. Det betyder "gård", men også "skare" og "ager".


Den langstrakte middelalder byform, som nok ligner Ordrup Torpen mest, kan beskrives med at der på begge sider af den bugtede, i reglen med risgærde indhegnede gade, lå den ene gård, ofte tæt, ved siden af den anden; men gaden omsluttede tillige stævnet, gadekæret med fægangen og falen eller byens fold. Stævnet sædvanligvis under en stor ask, bestod af en kreds af store sten, hvor hver mand tog sæde, når byhornets tuden havde kaldt sammen til fælles rådslagning. Gadekæret med fægangen var fælles vandingssted for heste, kvæg, ænder og gæs. "Falen" eller foldet en indhegnet plads, hvor man samlede byens kvæg.

Middelalderen 1050- 1500

Middelalder

 

Desværre findes der kun få optegnelser fra middelalderen (1050-1536) om lokaliteter ved øresundskysten, men der kendes, på trods af de sparsomme optegnelser til flere middelalder landsbyer i Gentofte: Ordrup Torpen (det senere Ordrup & Mark), Mellemstrup (det senere Maglegård & Hellerup), Skovshoved fra omkring 1275, og Vangede fra omkring 1300. Mellerup fra 1370 (det senere Hovmark) og Jepstrup fra 1401 (det senere Ibstrup/Jægersborg).

 

Adelbyen Gjentoft, med dens marker kaldet Gefnetofte, øst for Gentofte Sø er opstået omkring en enkelt gård, (Gjentoftegaard) som menes at have ligget på hjørnet af Gentoftegade og Mitchells-stræde.

Landsbyerne bliver stedfaste

I første halvdel af middelalderen blev landsbyerne stedfaste.
Agerbruget blev intensiveret med anvendelse af sædskifte og hjulplov. Kristendommen og kirken stabiliserede sig, og der indtraf en periode med kulturel og samfundsmæssig tilpasning til europæiske forhold. Dette blev indledning til en økonomisk vækstperiode, der varede frem til 1300-årene. Ved udskiftningen i 1766 sprængtes de flere hundrede år gamle former, som nu kun kan søges i de, den gang optagne udskiftningskort, for så vidt sådanne endnu er bevarede.


Oprindelig var alle gårdene i byen kun en eneste lang huslængde, og var det endnu i1805, og der findes endnu nogle af denne form. I landets skovrige egne var gårde og huse opførte af egebindingsværk med overtømmer af eg, ask eller el, og flettede risvægge med påklinet ler fra begge sider. Snart ses de gamle, lave bindingsværksbygninger med blyvinduer og lergulve, med de hundredårige skabe, kister, kandeskabe og stole, for ej at tale om de gamle alkove-senge og skydeluger og det mægtige egebord med skab under; snart nye, smukke gårde med to velbyggede lader og grundmurede stuehuse, hvis indre i alle henseender er tidssvarende.

Bag gårdens stuehus lå haven, kål-, frugt- og humlehave, og bagved, eller ved siden af, lå gårdens toft, der ligesom haven med enghave var særeje og ikke undergivet fællesskabet.
Disse jordstykker var indhegnede, og her kunne bønderne dyrke og drive, som de fandt for godt; thi her kunne man hele året skaffe markfred.

 

Bymarken og Udmarken

                                             Bymarken

 

Udenfor byens "hjemfred" havde man den fælles bymark oprindelig inddelt i 3 vange, men i den sidste halvdel af forrige århundrede i 5-6 eller flere vange, alt foruden de mere eller mindre i fællesskab værende skovhaver, som ofte var lave eller mellemhøje ”kratskove” som bønderne drev som en del af landbruget. I bymarken havde hver gård sine særskilte agre, sædvanlig 2-3 ved siden af hinanden; således kunne mangen en gård have sin jord på 30-40, ja indtil 100 steder. For store byer på 20-30 gårde var det et meget besværligt arbejde, men man var indlevet og fandt sig vel deri.


Udmarken

Langt ude fra byen lå udmarken og overdrevet, der kun pletvis lagdes i vang (toges under dyrkning), oprindelig gammel skov eller hede, men ved udskiftningstiden, magert græsbed imellem tornkrat, sten og stub, brombærranker og lignende, eller i landets magre egne ligefrem lyngklædt hede. I løbet af bronzealderen blev stadig større dele af Danmark opdyrket. Visse egne var næsten helt ryddet for skov. Det åbne land var dog langtfra en ensartet kornmark som i vore dage. Man havde mange små jordlodder, som blev dyrket med nogle års mellemrum. Fugtige lavninger i landskabet var ikke opdyrket. Her græssede kvægflokke, som også blev drevet ind i udkanten af skovene. I skoven færdedes også svin, som var et ret almindeligt husdyr. Både kvæg og svin blev spist. Man havde også får og hund. I første del af bronzealderen kom hesten til Norden som husdyr. Hesten var et statussymbol, som ikke blev anvendt i praktisk jordbrug. Her var det okserne som trak. Fiskeri og jagt bidrog til kosten.

 


Køb og salg år 1300

Dokument fra 1300 køb og salg ef ejendomme Gentofte By

 

”Dokument af 14 Juni 1347, hvis Indhold er: Petrus Niklesson gjør vitterligt, at han overdrager Olaus Ebbesen at indløse sine Ejendomme i Gefnetofte (Gjentoft), som Petrus Niklesson havde pantsat for syv Mark, og nu pantsætter til Olaus Ebbesen for ti Mark paa tre Aar. Brevet er beseglet af "nobiles viri" Petrus Godesson, Petrus Niklesson de Bakswerthe, og Nicholaus Trapel. Men det kan være tvivlsomt, hvilken af de to Mænd af Navnet Petrus Niklesson han er. - Et andet Dokument af 1 Maj 1349 staar vist i Forbindelse hermed, ved dette tilskjøder Nicholaus Sartor, Bymand i Slangerup, Olaus Ebbesøn, Foged paa Kjøbenhavns Slot, noget Gods i Gefnetofte. Brevet er beseglet af Hr. Boecius, Dekan i Kjøbenhavn, og af Johannes Bwgh og Nieholaus Traapiil (Lang. Dipl.). Endelig har man et Brev af 14 Febr. 1356, hvorved Olaus Ebbesen, "famulus", sælger sine Eiendomme i Gefnetofte, som han havde kjøbt af Petrus Nichelson, til Kong Valdemar og Danmarks Riges Krone”.

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE