Forhistorie

Tidsviser evigheden

Grundens herkomst

Nu er det jo sådan, at ethvert lille jordlod i Ordrup, ja for den sags skyld i hele Danmark, har sin egen historie, men især Øresundsområdet har været befolket siden urtiden. Desværre som tidligere nævnt, findes der kun få optegnelser fra middelalderen (1050-1536) om lokaliteterne ved Øresundskysten. Man ved dog fra optegnelser (jordebogen) at der i starten af 1100-tallet fandtes landsbyer i Gentofte, da der er indskrevet hvem der betalte tiende til Roskilde Bispeskole.


Gentofte Kirke (Sogn) er ifølge Roskilde Bispedømmes optegnelser eksisterende i år 1100, det er også i dette år hjulploven indføres og mange landsbyer anlægges, hvorfor Ordrup Torpen er en af de ældste landsbyer i denne sammenhæng. Skovshoved nævnes først i 1275, og Vangede i 1300, Mellerup (det senere Hovmark) i 1370, og Jepstrup (det senere Ibstrup) i 1401 hvor landsbyen er i kronens eje.

Danmarks historiens største anlægsarbejde påbegyndes. Ca. 1000 trækirker afløses af henved ca. 2000 kirker af sten, opført i Romansk stil. Sognet bestod ifølge optegnelser i jordebogen fra Roskilde, af 12 gårde i Gentofte, 6 gårde i Mellemstrup (det senere Maglegård) og 1 gård i Ordrup. Dette er et vigtigt vidnesbyrd om, at Ordrup og dermed vores lille jordlod har aner langt tilbage i tiden.


 Sognet var et af mange under Roskilde Bispedømme, som var opdelt i forskellige Herreder, og blev i de ældste tider kaldt ”Fleskum”, som bestod af Lundtofte, Lyngby Møllerup, Ordrup, Gentofte, Mellemstrup, Emdrup, Bagsværd, Buddinge, Mørkhøj, Utterslev, Gladsaxe, Husum og Brønshøj. Området kom senere underHjortholm Len (nu Frederiksdal) som blev stiftet 1250 på Sjælland, og meget gods tilhørte dette Len, ja alt hvad der svarer til det nuværende Storkøbenhavn. Hjortholm Borg blev ødelagt ved Grevens Fejde i 1536. Hjortholm Len hørte i middelalderen under Støfnæs Herred, således benævnt i 1166. Hjortholm Len bestod fra 1250-1536. Bønderne anvendte imidlertid Sokkelund Herredsting, som lå ved Tinghøj dengang Buddinge, midt i herredet og var derfor lettere at komme til, hvorfor det gamle Støfnæs blev til Sokkelund Herred.


Det stykke jord som senere blev til den grund hvor huset på Kirkevej er opført, kan derfor føres tilbage til denne tidsperiode, ja endnu længere tilbage da grunden er en del af en gammel gravhøj fra forhistorisk tid.  


Grundens herkomst er derfor yderst interessant – det er jo ikke helt ligegyldigt hvor man bygger et hus med filantropiske værdier. Så inden vi fortsætter med de mange forberedelser der skulle til, inden huset var opført og beboeligt, fortæller vi hvorfor grunden er så betydningsfuld. Det lille stykke jord har nemlig ført en omtumlet tilværelse, hvorfor vi befinder os på Gravhøj - Kirkelig – Kongelig og Bernstorffs jord- og finere kan det ikke være.

Gravhøj jord

Vi befinder os på Gravhøj jord , fordi grunden var en del af en grav, en rundhøj fra oldtiden, en lille kratbevokset høj med vid udsigt over Øresund, som var en del af det sted hvor Ordrup Kirke i dag er belig-gende. Ordrup Kirke er vores direkte nabo, og jorden har angiveligt i 1100-tallet været en del af gravpladsen omkring rundhøjen. Højen er sløjfet ved fundet ca. 1876 i forbindelse med opførelsen af Ordrup Kapel.

Højen er benævnt som ”Vasehøj” af Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid (Sognebeskrivelsen). Kirkens grund fik matr.nr. 10, og jorden omkring er senere udstykket til flere parceller, heraf matr.nr. 10 cz . Det er derfor ganske vist, at vi befinder os på gravhøj jord.

Kirkelig jord

Vi befinder os på Kirkelig jord , fordi Valdemar den Store (1157-1182) bl.a. skænkede Gjentoftegaard med dens tilliggender (alle dens jorde, herunder gårdene i Ordrup), til den ærværdige, men også krigeriske biskop og fra 1178 ærkebiskop Absalon, der lod gaven gå videre til Roskilde Bispeskole. Fortællingen om hvordan grunden blev kirkelig finder vi tilbage i 1170, hvor Ordrup blot var en landsby benævnt som Ordrup Torpen, og bestod af et ukendt antal gårde med omliggende bymarker.

Kongemagt og kirkemagt smelter nærmest sammen i 1170 ved den store kirkefest i Ringsted, hvor Kong Valdemars far, Knud Lavard blev helgenkåret. For at være sikker på, at det hele ikke bare var et mundheld efter en god fest, bad Roskilde bispeskole om en accept af Pave Urban III. Paven sender derfor den 21. oktober 1186 et brev til ærkebiskop Absalon med godkendelse af, at Absalon skænker en række landsbyer til Roskilde bispeskole. Som det kan ses af brevet, er det ganske vist, at vi befinder os på kirkelig jord.

(Pave Urban III. stadfæster den Gave, som Erkebiskop Absalon har meddelt Roskilde Bispestol, nemlig af Borgen i »Hafn«, som Kong Valdemar har givet ham, men som Absalon dog skal beholde i sin Livstid, og af alt dens tilliggende, nemlig selve Byen »Hafn«, Utterslev med alt dens tilliggende, nemlig Serritslev, Solbjerg, Vanløse, Vigerslev, Valby, et Bol i Brønshøj, Emdrup, Gjentoftegaard med dens tilliggende, Mørkhøj med dens tilliggende, Bagsværd, Virum, Høsterkjøb, Rødovre, Burgby (paa Amager) og Nærum med deres tilliggende, foruden det som Borgfogeden Niels har erhvervet til ham.)

 

Kongelig jord

 

Vi befinder os på Kongelig jord, fordi Kong Hans (1481-1513) som en af de første kongelige ejer, bl.a. ved mageskifte i 1507 kom i besiddelse af et stort areal, der strakte sig fra kysten ved Hvidøre og et godt stykke ind i landet, herunder ti gårde i Ordrup, Gentofte Sogn ifølge mageskiftet. Som det ses af jordebogen, er det ganske vist at vi befinder os på kongelig jord. Kong Hans var en livsglad mand, som kunne lide at spise og drikke. Hans, er søn af Christian I og dronning Dorothea af Brandenburg. Det er denne jordbesiddelse der anvendes til opførelse af ”Hvidøre Kongsgård” som den første kongelige beboelse i Ordrup, med tilhørende marker og skove. Kongsgården er nedrevet omkring 1660, og en ny adelig bolig blev opført ”Christiansholm”


For øvrigt har selve stedet omkring hvor Kongsgården blev opført, sin helt egen historie, idet der engang i Oldtiden stedets en høvding til hvile på banken der hæver sig over Hvidøre Stranden. Selve Kongsgården var en rigtig kærlighedsrede, hvor Fru Sigbrit og hendes dejlige datter Dyveke boede, og hvor Christian II’s Dronning Elisabeth blev modtaget, da hun steg i land ved Hvidøre.  

 (til S. Birgitte Alter«, som 1507 gjør vitterligt, at han med hæderlige Faders, Hr. Johan Jepsens, Biskops i Roskilde, og Peder Myltikes, rette Patrons til forskrevne Alter, Raad og Samtykke har gjort et Mageskifte med Kong Hans, i saa Maade at han og hans Efterkommere Vicarii til Birgitte Alter skulle paa Alterets Vegne have af Hans Naade og Kronen to Gaarde i Klovtofte (Højetostrup S.), to Gaarde i Vritsløse lille (Hersted vestre S.), en Gaard i Brøndby østre, en Gaard i Nybølle (Smørum S.), og en Gaard i Blaserød.

Derimod skal Kongen have af Alterets Ejendom ti Gaarde i Ordrup (Gjentofte S)

Bernstorffs jord

Vi befinder os på Bernstorffs Gods jorde, fordi familien Bernstorffs samlede ejendomme fra 1751 -1812 udgjorde den overvejende del af den nuværende Gentofte Kommune. Året før J. H. E. Bernstorff i 1765 flyttede ind på Bernstorff, havde han fået overdraget landsbyerne Vangede, Gentofte og Ordrup. Hele det nuværende Gentofte var således på daværende tid under Bernstorffs Gods Jorde, og hele området blev kaldt Bernsdorf.I 1766 ved udskiftningen blev jordbesiddelserne udstykket og givet i selveje til bønderne. Det er derfor ganske vist, at vi befinder os på Bernstorffs Gods Jorde. 


 De gårde der blev udskiftet i Ordrup, var:

Ordrupbøndernes udflyttergårde

Skovgård, Holmegård (Ordrup), Damgård, Hyldegård, Teglgård, Lindegård, Ejgård, Skjoldgård 


I tiden efter udskiftningen har, det lille jordlod antageligt haft flere ejere. Det vides ikke om grunden har tilhørt ”Hyldegårds jorde” eller ”Eigårds jorde” da det er disse to gårdes jordbesiddelser der ligger tættest på hver sin side af området Kirkevej 2-4.

Vi skal betænke at rundhøjen ”Vasehøj”, var et naturligt skel ved opdeling af jordene. Mod nord Hyldegård, mod syd Eigård, mod vest Lindegård, mod øst skoven (Skjoldgård). Matr.nr. 10 cz af Ordrup by, Gentofte sogn, har selvfølgelig været en del af byens marker på daværende tid, og er i de tidlige skrifter benævnt som beliggende på Oredrevet (Overdrevet). Der er dog ikke tvivl om herkomsten, og hvem der har ejet jorden i hvert fald indtil 1766 før udskiftningen, det er ganske vist.

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE