Husets opførelse

Før vi kan gå igang

Forberedelse før husets opførelse

 

I tiden fra 1872 og til husets opførelse, blev der afholdt forskellige events for at skaffe midler, dels til de filantropiske formål, samt kapital til opførelse af huset. Den største begivenhed som fik megen omtale i Ordrup, var afholdelsen af en koncert på ”Klampenborg” i september 1872, med bal bagefter til fordel for ”Samfundet”, samt koncert på Gyldenlund i november 1872.


Høj og lav deltog, det var trods alt en landsby begivenhed, idet det må antages, at der ikke på den tid har levet mange mennesker i Ordrup, der gik kun omkring 85-95 børn i den nyopførte Hyldegårdsskole i tiden fra 1872- 1885. Derudover blev der afholdt foredrag i nogle år på Ordrup Kro, i forbindelse med de såkaldte komedieaftener. I 1876 blev der udsendt opfordring til medlemmer og ikke medlemmer om at støtte byggesagen med et større eller mindre pengetiltag. 

Velgørende medlemmers gaver og kontingenter tilfaldt byggefonden fra 1876 og frem til opførelsen af huset.

Entreprise og forberedelse

Grunden havde ikke ligget stille hen, jorden var blevet lejet ud til bl.a. Gartner Nielsen for formedes en sum af kr. 50,00 pr. år. I 1876 da Ordrup Kirke skulle opføres, måtte grunden jævnes og reguleres, samt indhegnes på samme måde som kirkepladsen, med stolper og ståltråd. Det skabte lidt postyr, idet det var vanskeligere at udleje jorden, grundet besværligheder med at kunne køre vogne mm., ind på grunden for at læsse afgrøder af og på.


1881 fremlægges første udkast til Kirkevej 2- 4 tegnet af arkitekt Jensen fra Eremitagen.  Dette forslag vandt styrelsens bifald. I oktober år 1882 enedes man om, at bygge et to etages hus med halv kælder. Den 30. august 1885 vedtoges det, at der skulle være kælder under hele huset.

Forud for husets opførelse ligger der selvfølgelig et stort arbejde med at tage stilling til hvordan huset skulle se ud, indhente tilbud fra håndværkere og andre tilladelser. I september 1885 var konkurrencen indskrænket til kun at omfatte håndværkere der var bosiddende i Gentofte Sogn.

I september 1885 blev der indgivet et tilbud på byggeriet af snedkermester F. Schjøth til i alt kr. 15.038,00. Dette var dog for højt mente styrelsen, og der blev iværksat fri konkurrence. 


Der indløb 10 tilbud fra forskellige mestre.

 

Tømmermester B. Arentzen fra Frederiksberg gik af med sejren til en pris af
kr. 12.700,00 for opførelse af Kirkevej 2-4


Det vedtoges at affatte en kontrakt som skulle underskrives af entreprenør og formanden. Bygningsinspektør Arkitekt A.Thejl førte tilsyn med arbejdet. A. Thejl virkede som bygningsinspektør bl.a. i Gentofte Kommune. Opførte det gamle Rådhus, vandtårn samt Hyldegårdsskolen og Maglegårdsskolen. Murermester N.P. Ottosen, Tømmermester A.P. Andersen  og formanden blev  valgt som byggeansvarlige og skulle være arkitekten behjælpelig med tilsyn og lave bestemmelser vedrørende arbejdets gang. 


I alt var der samlet en kapital på kr. 6.165,00 da huset i 1885 skulle opføres. Det var ikke helt nok, da der efter de indkomne tilbud blev sat en pris på kr. 12.700,00 for opførelse af huset.


Huset er altså opført på meget kort tid, da selve byggearbejdet først påbegyndes i september/oktober måned 1885, og stod færdigopført inden årets udgang.

Indvielse de første beboere

Huset var færdigopført november 1885, og i december blev der lavet bestemmelser om udlejning af lejlighederne i Friboligen. Det vedtoges at lejen i stueetagen sattes til kr. 100,00 og 1 salen til kr. 80,00 årligt.


Bestyrelsen kunne frit bestemme, at de indrettede boliger foreløbig skulle bortlejes mod en moderat leje indtil fondets midler efter bestyrelsens skøn tilstede, at de bortgives frit (fribolig).


De første beboere

Endelig oprandt dagen hvor huset kunne tages i brug, hele bestyrelsen var på inspektion og klappede hinanden på skulderen, og var meget stolte over det fine resultat. Flere af medlemmerne i foreningen var også kommet forbi, for at beskue huset.


Den første opgave efter husets færdiggørelse var, godkendelse af de 5 begæringer der var indkommet. Der blev stillet særlige krav til de lejere som fik lov til at bo i huset. Disse krav beskrives klart og tydeligt i Fundats.

 

De første beboere var:

Stueetagen:

medlem   59 Fru Svendsen

medlem   67 Jens Christensen

medlem 114 N. Petersen

medlem 149 Hr. Larsen

1. sals lejlighed:

medlem 37 Enkefru Andersen (gift med Anders Eriksen)

medlem 150 Bruhn

Fru Christensen

Fru Klaustrup

 

Jens Christensen antages tillige til at føre opsyn med bygningen.

 

Ifølge beskrivelsen skulle personerne være fyldt 50 år, hvorfor det antages at det har været husmænd der ønskede at gå på aftægt, eller enker der ikke længere kunne klare gårdens drift. Det kunne også være et ægtepar, som havde overdraget gården til næste generation. Under alle omstændigheder kan vi regne med, at det ikke var mennesker fra det bedre borgerskab der skulle bo på Kirkevej. Der er intet der antyder at det skulle være familier med børn, at der senere kom familier med børn skyldes samfundets ændrede forhold. 


De fem begæringer blev godkendt, sammen med tre nye begæringer i januar 1886, og de nye beboere kunne tage huset i deres besiddelse. Det var et krav at beboerne deltog i renholdelse af trapper, kælder og udenomsarealerne, idet der ikke var råd til at ansætte en vicevært som kunne ordne de daglige ting. Man kan altså betragte huset som et kollektiv, hvor alle hjælper hinanden og sørger for at alt fungere til alles tilfredsstillelse.


Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE