Grundloven i GSUS 1872

symbol for de særlige betingelser

Oprindelige vedtægter

Særlige betingelser


Der var dog særlige betingelser for at blive medlem af denne forening, og det er disse betingelser der fortæller historien om foreningen.

 

Enhver virksom og arbejdsdygtig mand eller kvinde kunne fra konfirmationsalderen, men måtte ikke være over 40 år, optages som medlemmer i denne sygeforsikring. Dog kunne medlemmer optages indtil det fyldte 50 år, imod at betale kr. 3,00 for hvert år de var over 40 år, samt fra alderen 50 år indtil 55 år imod at betale kr. 8,00 for hvert år de var over 50 år. Disse ekstra penge skulle indbetales udover det fastsatte indskud for at blive medlem, samt det årlige kontingent.

 

Medlemskontingent skulle indbetales til syge – og begravelseskassen, for at samle kapital for at kunne yde syge og begravelseshjælp til medlemmerne, og bidrag eller gaver skulle tilfalde understøttelsesfonden eller byggefonden efter bestyrelsens bestemmelse. Der var altså på tidspunktet 3 fonde, hvoraf kun love for byggefonden er tinglyst.

 

Velgørende borgere kunne optages og var mennesker der årligt ville yde et indskud (gave) for at forøge fondens kapital. Der kunne også optages æresmedlemmer, og det blev man kun såfremt man på særlig fortjenstfuld måde virkede for foreningens fremgang.

 

Enhver der ønskede at blive medlem, måtte fremlægge en lægeerklæring om at vedkommende var frisk og sund, og denne lægeerklæring skulle vises enten til formanden eller en af foreningens kredsformænd, Lægeattesten skulle betales af en selv, men blev refunderet såfremt man blev godkendt til optagelse i foreningen. Foreningen var ikke interesseret i at være en slags bistandskontor, idet ingen som modtog hjælp fra det offentlige, eller stod under fattigvæsenet, kunne optages som medlem. Såfremt det kom frem, at nogen på urettelig vis, var blevet medlem af foreningen eller på anden måde misbrugt dette, udslettes medlemmet uden videre og havde intet krav på understøttelse af nogen art.  For at kunne blive optaget som medlem i foreningen, der regnes fra den første i hvert kvartal, skulle der  indbetales et indskud på kr. 2,00 og kvartalskontingent for en mand var på kr. 3,00 og for kvinder kr. 2,00.

Såfremt et medlem var i restance med kvartalskontingent som skulle betales forud, blev der ved et lejet bud fremsendt rykkeropkrævning, og medlemmet skulle selv betale 10 øre i budløn.

 

For at kunne modtage hjælp, skulle personer have været medlem i 5 år, og ugifte kvinder i 3 år. Hjælpen blev givet enten som midlertidig eller som fast årligt tilskud, og blev udbetalt af bestyrelsen. Tilskud blev fastsat af generalforsamlingen. Generalforsamlingen kunne også ophæve understøttelsen såfremt man fandt grund dertil. Undtagelsesvis kunne medlemmer der havde været medlem i korte tid, blive tilgodeset og få midlertidig understøttelse, såfremt bestyrelsen besluttede dette.

 

Reglerne for restance var, at såfremt et medlem ikke havde betalt rettidig kontingent, skulle kassereren underrette bestyrelsen herom, og var gælden ikke betalt efter en måneds forløb, udslettes medlemmet. Ønskede medlemmet på et senere tidspunkt at få optagelse i foreningen, kunne dette kun lade sig gøre såfremt gammel gæld blev betalt.

 

Derudover fik hvert medlem en kontrabog (medlemsbog) tillige med vedtægterne, og skulle for dette betale 50 øre.  Som medlem skulle man accepterer valg til en af foreningens poster.

 

Der blev selvfølgelig på behørig vis afholdt generalforsamlinger, valgt medlemmer til bestyrelsen o. s. v.


Foreningen var stadig ifølge vedtægter af 1902 inddelt i 6 kredse (områder i sognet) hvor der blandt medlemmerne blev valgt en såkaldt kredsformand, som havde til opgave at opkræve medlemskontingent.


Betingelserne er ændret ad flere omgange, men de oprindelige fortæller hvordan det var engang.

 

Sygeudbetaling

Syge- og begravelseskassen



For at kunne få syge- og begravelseshjælp skulle man have været medlem af foreningen i mindst 3 måneder.

Når og hvis sygdom indtraf, var medlemmet berettiget til at modtage penge til læge og eventuel hospitalshjælp, som dog for et år ikke måtte overstige kr. 140,00 for en mand, og kr. 105,00 for en kvinde.

 

Den daglige sygehjælp for en mand var kr. 1,00 og for en kvinde kr. 0,75. denne sygehjælp kunne oppebæres i tre måneder, derefter nedsættes beløbet til det halve de næste tre måneder. I lettere tilfælde hvor man ikke var syg nok til at modtage ovennævnte hjælp, kunne den syge foruden lægetilsyn få hjælp til medicin. Medlemmerne kunne sikre deres ukonfirmerede børn fri læge mod at betale kr. 2,00 for hvert barn årligt. Kvinder kunne kun få sygehjælp såfremt de var sengeliggende, dog kunne bestyrelsen i særlige tilfælde efter lægens skøn alligevel beslutte at yde hjælp. Sygdommen skulle bevises ved lægeattest, og sygehjælp beregnet fra den dag lægen havde påtegnet attesten, og sygdommen var anmeldt til kredsformanden.

 

Ifølge vedtægter af 1902, er det at læse at foreningen stadig havde egne læger tilknyttet, altså på lige fod med det vi i dag kender som sygesikringslæger, der er tilknyttet den offentlige sygesikring.

 

Såfremt patienten modarbejdede sygdoms helbredelse, eller simulerede at være syg for at få udbetalt uretmæssig hjælp, kunne medlemmet tvangsindlægges. Dog havde patienten i begge tilfælde regres til den førstkommende generalforsamling.

 

Såfremt et medlem havde været syg uafbrudt i et halvt år, og modtaget hjælp skulle der hengå mindst et halvt år før der igen kunne ydes hjælp. Havde et medlem i 3 på hinanden efterfølgende år modtaget den fulde sygehjælp for en og samme sygdom ophørte hjælpen aldeles. Dog havde et sådant medlem såfremt en anden sygdom indtrådte sin fulde ret til at få sygehjælp.


For mindre end tre dages sygdom betales ingen sygehjælp, og barselseng regnes ikke for en sygdom, men antoges at vare 9 dage.

Hvis et medlem på grund af slagsmål, drukkenskab eller anden uordentlig færd pådrog sig en sygdom, kunne der ikke ydes nogen hjælp. Ej heller kunne man få hjælp såfremt et medlem pådrog sig Syfilis. Hvis epidemiske sygdomme udbrød, skulle der indkaldelses til generalforsamling der afgjorde om syge- og begravelseshjælpen skulle nedsættes eller aldeles ophøre.

 

Begravelseshjælpen var kr. 50,00 og udbetaltes ved forevisning af dødsattest. Havde en afdød ingen slægtninge sørgede foreningen for jordfæstelse.

 

Af de velgørende medlemmers bidrag eller gaver skulle der dannes et fond hvis midler skulle anvendes til, at understøtte dels ældre trængende medlemmer, dels sådanne som på grund af sygdom, uheld og lignende trængte til midlertidig hjælp.

 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE